- Project Runeberg -  Verdens undergang /
236

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

VANITAS VANITATUM.

hverken Elm, Poppel, Avnbøg, Lind eller Pil, og Land-
skaberne havde aldeles ingen Lighed med vor Jordperiodes.
Kun rudimentære Arter af Sporeplanter var endnu tilbage.

Paa lignende Maade var det gaaet med Dyreverdenen. Dens
Former var ogsaa væsentlig forandrede. De tidligere vilde
Dyr var forsvundne eller fandtes kun i tæmmet Tilstand.
Vandets Aftagen havde modificeret saavel de planteædende
som de kødædende Dyrs Ernæringsmaade. De nye Arter, om-
dannede Efterkommere af dem, der havde staaet sig bedst i
Kampen, var mindre og havde ikke saa meget Kød, men en
sværere Knokkelbygning.

Da Planternes Mængde var betydelig ringere, blev der for-
brugt mindre af Luftens Kulsyre, som derfor var forholdsvis
rigeligere tilstede end nu.

Jordens Befolkning var lidt efter lidt sunken ned fra ti
Milliarder til ni, derpaa til otte, syv — skønt den endnu
kunde udbrede sig over Halvdelen af Klodens Overflade. Men
efterhaanden som de beboelige Egne indskrænkedes til et
smallere og smallere Bælte langs med Ækvator, tog ogsaa
Menneskenes Antal af, og Livets gennemsnitlige Varighed
blev tillige kortere. Til sidst kom de Tider, da et Par hun-
drede Millioner, fordelte i store Grupper langs med Ækvator,
udgjorde hele Jordens Befolkning. Og de levede endda kun
ved Hjælp af alle de snilde Opfindelser, som Videnskaben
og Industrien i de forløbne, uhyre lange Tidsrum havde
stillet til deres Raadighed.

I Menneskenes Boliger var Jærnet og Glasset overalt traadt
i Stedet for Sten og Træ, og Byer og "Landsbyer lignede
uhyre, sammenbyggede Krystalpaladser. Fraset de andre For-
dele, denne Bygningsmaade medførte, var den ogsaa af kli-
matiske Grunde bleven en Nødvendighed, da det lakkede
mod Enden med Jordens Beboere. Thi da Atmosfærens Vand-
damp som Følge af Havenes delvise Udtørring var stærkt
formindsket, havde Luften en meget lav Temperatur. Det var
derfor nu af største Vigtighed at opfange og bevare Sol-
straalerne. Overalt saa man Bygninger med uhyre Glasruder,
bag hvilke Solvarmen magasineredes. De tidligere Bygninger
var forladte Ruiner. Endnu efter de mange Millioner Aars
Forløb udgød Solen næsten den samme Mængde Lys og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free