Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 OMEGAR.
Livet oppe under en fortvivlet, uafbrudt Kamp mellem det
menneskelige Snilde og den ubønhørlige Natur; men ogsaa
de var i Færd med at bukke under.
Disse to sidste beboede Steder paa Jorden laa begge ved
Ækvator i brede Dalstrøg paa Bunden af Sænkninger, hvor
der for umindelige Tider siden havde været Have, der nu
forlængst var udtørrede. Dalene selv var kun lidet dybe som
Følge af den almindelige Udjævning af Jordoverfladen. Man
saa ikke længere Klippetoppe eller Bjærge, vilde Kløfter,
skovklædte Skrænter eller Afgrunde; Alt var jævnt og fladt,
endog Floder og Have var forsvundne. Men da de meteoro-
logiske Kræfter, Regnvandet og Strømmene, havde tabt i In-
tensitet i samme Forhold, som Vandmængden var aftagen,
var de sidste Havbækkener ikke blevne fyldte helt, men
mindede endnu som svage Dalsænkninger om Jordoverfladens
tidligere Bygning. Her kunde man endnu finde enkelte fug-
tige, halvfrosne Terræner. Vandcirkulationen i Atmosfæren
var derimod næsten ganske ophørt, og de sidste Floder løb
i underjordiske Lejer som usynlige Aarer.
Luftens Frihed for Vanddamp havde medført, at Himlen
altid var ren og klar, uden Skyer, Regn eller Sne. Solen var
ikke saa blændende og ikke såa varm som i Jordens Ung-
domstid, og den skinnede nu med en topasgul Glans. Him-
lens Farve var snarere søgrøn end blaa. Atmosfæren var
bleven betydelig mindre i Udstrækning. Dens Ilt og Kvælstof
havde til Dels dannet mineralske Forbindelser, og Kulsyre-
mængden var lidt forøget, idet de paa Grund af Vandmanglen
mere og mere sjældne Planter stadig optog mindre deraf.
Luftlaget var, som sagt, lavere end før. Men da Jordklodens
Masse med hvert Aarhundrede var vokset ved det uophørlige
Nedfald af Stjærneskud og Meteorstene, havde Atmosfæren,
skønt i Virkeligheden tyndere og lavere, bevaret den samme
Tæthed, og Lufttrykket var omtrent uforandret.
En ret uventet Iagttagelse var følgende: Sne og Is var af-
taget, efterhaanden som Jorden afkøledes, fordi Grunden til
denne Afkøling var Manglen paa Vanddamp i Atmosfæren,
hvilken Mangel jo atter hang sammen med Formindskelsen
af Havenes Overfladeareal. Da Vandet lidt efter lidt trængte
ned i Jordens Indre, og Vandmasserne kendelig formindskedes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
