Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SIDSTE DAG.
265
véd Noget. Vi véd, at den Verden, vi ser, berører, opfatter med
vore Sanser, ikke eksisterer i de skuffende, bedrageriske For-
mer, vi kender, og som kun er et Slør, der skjuler den for
os usynlige, virkelige Verden. Vi véd, at de Atomer, hvoraf
Materien bestaar, er uden Vægt og Udstrækning; at Lyset,
Varmen og Lyden lige saa lidt eksisterer som Legemernes til-
syneladende Soliditet. Vore Sanser giver os kun et falskt Bil-
lede af Virkeligheden. At vide dette, er allerede Noget. Og
vi véd jo tillige, at den sande Virkelighed har sit Hjem i
den usynlige Verden, at Sjælen er en uforgængelig psychisk
Kraft, som vinder personlig Udødelighed, det vil sige: bliver
sig sin Udødelighed bevidst, fra det Øjeblik da den lever et
udelukkende intellektuelt Liv, befriet fra Materiens Byrder.
Blandt de Milliarder Menneskevæsener, der har befolket Jor-
den, er det kun et forholdsvis ringe Antal, som har vidst,
at de var udødelige og bevaret Erindringen om deres fore-
gaaende Eksistenser. Men Fremskridtet er Naturens Lov, og
Alle maa en Gang naa dette høje Bevidsthedstrin. Det er den
psychiske Kraft, som bevæger Verden. Universet er en Kraft-
enhed. Hvad vort legemlige Øje ser, er sammensat af usyn-
lige Elementer. Det Sete er dannet af Noget, som ikke sees.
De Klassifikationer, der i Millioner af Aar udgjorde den men-
neskelige Videnskab, har været grundede paa overfladiske
Sanseiagttagelser. Men gennem Analyse af selve disse Sans-
ninger, gennem lIagttagelse og Erfaring, har Menneskeheden
lært, at Verdensaltet styres af immaterielle Kræfter; at Sjælene
er reelle Eksistenser, uforgængelige Væsener, som kan give
sig tilkende og samtale med hinanden uden Hensyn til Af-
stand; at Rummet ikke er en Skranke, men et forenende
Baand mellem de beboede Verdenskloder; at den lille Jord,
hvis Historie nu snart er endt, selv er en Himlens Stjærne
som sine Naboer, og at dens Menneskehed kun har udgjort
et enkelt Folkeslag i det uendelige Universum. Men hvor-
ledes har denne Menneskehed kunnet fortsætte sit Liv saa
længe? I Kraft af den højeste Lov: Kærlighedens Dragning.
Det er Kærligheden, som har kastet Sjælene i Tilblivelsens
store Støbeform. Det er Kærligheden, som skal herske efter
Tidernes Ende, — den er den evige Skaber, det sanselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
