Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 EFTER JORDELIVETS OPHØR.
efter Beboernes personlige Opfattelse. Enhver Klode afgiver der-
for selv Maalet for sin egen Varighed. Jordens Aar er ikke de
samme som Neptuns. Neptunaaret indeholder 164 af vore Aar
og er dog, absolut set, ikke længere end et af disse. Der
gives intet fælles Maal for Tiden og Evigheden. I det tomme
Rum eksisterer Tiden ikke: man er dér ikke i noget Aar eller
i noget Aarhundrede. Men naar en roterende Klode kommer
til Syne, bliver der Mulighed for et Maal, en Tidsangivelse.
Uden periodisk Bevægelse kan man ikke have nogen Fore-
stilling om Tid.
Jorden var altsaa hyllet i evig Mørke og Kulde. Og ikke
alene Jorden: ogsaa dens Himmelnabo, den lille Verdensø
Mars, den skønne Venus, Kæmpekloden Jupiter, den sæl-
somme Saturn, der forlængst havde mistet sit Ringsystems
Helgenglorie, de langsomt vandrende Planeter, Uranus og
Neptun, ja, endog den herlige Sol, hvis mægtige Baal i utalte
Sekler havde fremkaldt Livets Fylde paa de Himmelboliger,
der kredsede rundt om den, badende sig i dens Lys, — alle
var de nu sorte Kugler, kun forskellige i Størrelse. Og dette
System vedblev at ile uset frem mellem Fiksstjærnernes Mylr
i det dunkle, kolde Verdensrum.”) Fra Livets Synspunkt
eksisterede disse Verdener ikke mere, de var døde. De havde
ingen Historie mere. De havde overlevet deres Tid, ligesom
det gamle Assyriens uddøde Byer, som Oldgranskeren op-
dager i den vilde Ørken.
Tiden strømmer ud i Evighedens Hav, men Evigheden be-
staar — og Tiden fødes atter.
Før Jorden var til, har der fra Evighed af været Sole og
Verdener og Menneskeheder, som levede og virkede, ligesom
vi selv den Dag i Dag. Saaledes har Himmelrummet været
befolket i Millioner af Aar, endnu før Jorden fremstod. Og
det tidligere Verdensalt var ikke mindre prægtigt end det,
vi kender. Efter Jordens Død som før dens Fødsel gik Alt
sin lovmæssige Gang: det Spand af Tid, vor Klode har været
beboet, er kun en Draabe i Evighedens Hav.
Naar vi i Tanken vil gennemgaa det historiske Forløb af
Jordens Udvikling, maa vi først have den Urtid for Øje, da
=) Verdensrummet antages at have en Temperatur af 273" C., under Nul,
d bx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
