Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sy
GEORGES SPERO. 12
betragtet dem i Tusinder af Aar, ligesom vi i Aften;
hvor er alle de Hjerter, der har banket som vore
banker i dette Øjeblik, og hvor er alle de Sjæle,
der er smeltede sammen i talløse Kys, siden den
første Nat bredte sit mystiske Dække over Jorden.«
»De er alle til. Intet kan gaa fuldstændigt til
Grunde. Vi har Ret, naar vi ikke sætter nogen
Væsensforskel mellem Himlen og Jorden. Til alle
Tider, hos alle Folkeslag og i alle Trosbekendelser
har Menneskeheden søgt Løsningen paa sin Til-
værelses Gaade i den stjærnebesatte Himmel. Det
var et Slags Fremsyn, en Anelse om Sandheden;
thi Jorden er en Himlens Stjærne lige som Mars og
Saturn, der staar deroppe — mørke Kloder, oplyste
af vor egen Sol —, og ligesom alle de mangfoldige
fjerne Sole, Fixstjærnerne. Din Tanke dvæler ved
det Samme, som Menneskeheden har grublet over,
saa længe den har været til. Alle Blikke har vendt
sig spørgende mod Himlen, og fra de første, mytho-
logiske Væseners Dage er det Urania, som har svaret
de raadvilde Menneskeslægter.
»Og hun, vor høje Gudinde, vil ogsaa i Frem-
tiden have Svar til dem. Hun holder Himmel og
Jord i sin Haand, hun gør Uendeligheden til vort
Livs Skueplads. Og synes det ikke, som om vore
Forfædre, ved at gøre en skøn Kvinde til Per-
sonifikationen af det astronomiske Studium, har ladet
sig lede af en poetisk Følelse og villet bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
