Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 255
og- stridende mod det umiddelbare Indtryk, man faar
ved at beskue Naturfænomenerne. Den tænkende
Del af Menneskeslægten maatte vente til det sextende,
eller rettere, syttende Aarhundrede efter vor Tids-
regning for at faa Rede paa vor Planets sande Stilling
i Verdensbygningen og for at naa til en paa Beviser
støttet Viden om, at den har en dobbelt Bevægelse,
dels den daglige Drejning om sin Axe og dels det
aarlige Løb om Solen. Først fra denne Periode, fra
Kopernikus’s, Galileis, Keplers og Newtons Tidsalder,
kan man datere den virkelige Astronomi.
Og "dog var dette endnu kun "en "Be
gyndelse, thi selve den støre Fornyer af Verdens-
systemet, Kopernikus, havde hverken nogen Anelse
om Jordens andre Bevægelser eller om Fixstjærnernes
umaadelige Afstande. Det er først i dette Aarhundrede,
at nogle enkelte Stjærneafstande er blevne maalte,
og det er først i vore Dage, -at Opdagelser i Fix-
stjærneverdenen har skaffet os de nødvendige Mo-
menter til at gøre et Forsøg paa at danne os et
Begreb om de Kræfter, der holde Verden i Ligevægt.
Den antike Forestilling om Jorden som hvilende
paa en endeløs Basis var aabenbart en meget mangel-
fuld Forklaring for dem, der tænkte til Bunds i
Sagen. Det er os jo absolut umuligt at tænke os
en materiel Grundpille — om man end gør den
aldrig saa svær og bred (f. Ex. af samme Tværmaal
som Jorden) —, der bliver ved at strække sig ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
