Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1608—44. 57
var en Søn af Iver Jensen Dyre til Sørup i Vendsyssel og Fru Elisabeth Galskyt til
Hvidstedgaard og opdroges hjemme til 18. Octbr. 1623, da han sendtes til Sorø Academi,
hvor M. Hans Rasmussen Brochmand var hans Hofmester. 11. August 1625 drog han
udenlands for at studere og tilbragte omtrent 2 Aar i Leyden, hvor han 24. Septbr. 1625
blev indskreven som juridisk Student, men besøgte ogsaa mange andre større Stæder. Da
Krigen 1627 naaede til Danmark, vendte han 26. Juli hjem til Forældrene, hos hvem han
forblev, indtil han 1628 kom ombord paa Flaaden, der under Admiral Henrik Wind sendtes
til Elben mod Hamburgerne, da Gliickstadt blev undsat med Levnetsmidler, Ammunition etc.!
Da Krigen 1629 var tilende, ansatte Kongen ham i Cancelliet blandt Cancelli-Herremændene,
hvor han forblev i 5 Aar (fra 24. April 1629 til 20. Febr. 1634). Det var vel omtrent
samtidigt med sin Afsked fra Cancelliet, der maaske netop var foranlediget ved Tanken paa
forestaaende Ægteskab, at han efter Slægt og Venners Raad ,lod anlange og beile om erlige
og velbiurdige Jomfru, Jomfru Margrete Huitfeldt*, hvilken v Begjæring er bleven samtykt,
og derefter Anno 1635 den 15. Marts er deres Æres og Bryllups Høitid i Viborg holdet;
levede saa tilsammen et christeligt og kjærligt Ægteskab 16 Aar, 6 Maaneder og nogle Dage,
og blev derudi velsignet af Gud med 3 deilige Børn, 2 Sønner og en Datter, af hvilke
Sønnen og Datteren i deres Barndom og blomstrende Aar ere hen for i Veien, men den
ene Søn, velbiurdige Iver Dyre, igjen lever med Moderen*.?
Formentlig har det unge Ægtepar kort efter Brylluppet taget Bolig paa Fru Margretes
Eiendom, Sædegaarden Sundsby paa Mjørn i Valle Annex til Thjørn i Baahuslen, hvilken hun
havde arvet fra Mormoderens, Fru Gurun Greens, Slægt, idet den efter Kantsler Anders
Greens Enkes Død 1616 delvis maa være tilfaldt Fru Gurun, der formentlig har udløst sine
Medarvinger af Familien Maaneskjold. Fru Gurun levede i alle Fald endnu 1625, og Gaarden
maa derfor være gaaet direkte over fra hende til Datterdatteren, da Faderen allerede 1622
i Anledning af sit nye Ægteskab, som ovenfor nævnt, skiftede med hende.
Allerede under sin Cancellitjeneste (1631) havde Thomas Dyre erholdt et Kannikedømme
i Aarhus Domkirke og fik 18. Mai 1640 Kongebrev paa Dragsmark Kloster i Baahus Len,
naar den daværende Indehaver Nils Hammer afgik ved Døden.” Samme Dag erholdt han
Fritagelse for at paatage sig Værgemaalet for Jakob Huitfeldts Børn, naar hans Svigermoder,
Fru Maren Schram, skulde afgive dette, hvilket hendes afdøde Ægtefælle Hartvig Huitfeldt
havde forestaaet siden Broderens Død 1632. Det var nemlig ved Kongebrev af 11. Novbr.
1639 paalagt Thomas Dyre til Sundsby at overtage dette Værgemaal, men da han havde
oplyst, at han kun var Børnene besvogret, blev det nævnte 18. Mai overdraget Børnenes Mor-
broder Sigvard Gabrielssøn (Akeleye).* 1644* kom han i Besiddelse af sin Forlening, som
laa ham beleilig, idet den ikke var langt fjernet fra hans Bopæl, til hvilken han ved denne
Tid søgte at erhverve bekvemt beliggende Jordegods. Han havde saaledes 1642 andraget
om at maatte gjøre et Mageskifte med Kronen, idet han ønskede at tilbytte sig følgende af
Kronens Gaarde og Gods i Baahus Len paa Thjørn i Valle Sogn: Dypholt, øvre Fjellebro,
hvori han selv eier 6 Øresbol, 3 Gaarde ved Navn Møgenes, Melby, Refsal, 2 Fjerdings-
gaarde ved Navn Brekke og Heller samt et Stykke Eng i Fjellebrogjerder, som nu bruges
* Dette stemmer ogsaa med Personalierne i Ligprædikenen over Henrik Wind, saa der ingen Grund er til
at anse Navnet feilagtigt for Gabriel Kruse, som Justitiarius Berg antager i Saml. t. d. norske Folks Sprog og
Historie V S. 376. Jfr. ogsaa Garde, Efterretn. om den danske og norske Søemagt, I S. 127.
* Efter Personalierne i den nedenfor omtalte Ligprædiken S. 44 f. Jfr. Danm. Adels Aarb. 1891 S. 152.
* Han erholdt Lenet paa samme Vilkaar som denne, der gav en aarlig Afgift af ca. 424 Rålr., ligesom der
af Klosteret skulde holdes en Hest til Rostjeneste. (Saml. t. d. n. Folks Sprog og Historie V S. 377).
* N. Rigsregistranter VII S. 620 og 682 f. Jfr. ovenfor S. 38 og 54.
* Ikke 1643, som Ligprædikenen angiver. og heller ikke 1648, som N. Hist. Tidsskr. 3 R. IV S. 175 antager
(se den nedenfor anførte Kvittans til Enken af 11. Aug. 1653).
8 — Familien Huitfeldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
