Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reser.
gre
Ea hen
åre
Mere en:
48 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1676—1677.
Stiftelsens Historia efter år 1814 af A.O. Heurlin. (Medfulgte årsberåttelsen 1868.) Göte-
borg 1868. 4. — Endelig findes ogsaa Oplysninger om Sagen i Årsberåttelse om Elementar-
Låroverken inom Göteborgs och Bohus Lån jemte Inbjudning till Göteborgs högre Elementar-
Låroverks Års-Examen 1873, af A. O. Heurlin, t. f. Rektor vid Göteborgs högre Elementar-
Låroverk. Göteborg 1873. 4. — Handlingar rörande Kongl. och Hwitfeldtska Stipendie-
Inråttningen. Utgifna af F. Holmqvist. I. Stockholm. 1901. 8. — Utlåtande angående
Revision af de för Kongl. och Hvitfeldtska Stipendie-Inråttningen gållande bestemmelser,
enligt nådigt uppdrag afgifvet af F. Holmqvist. Stockholm. 1901. 8. — Heurlin er den
første, der med Rette fremhæver, at Fru Margrete Huitfeldts Testamente var gjort til Fordel
for de fattige Studerende ved Götheborgs Gymnasium, og at disses Tarv først og fremst bør
paasees, medens Gymnasiebønderne vel efter Testamentet bør behandles paa bedste Maade,
men at det dog ikke er for deres Skyld, Legatet er givet, og at de altsaa ingen Ret have
til at forlange at indløse Jorden. De vare efter hans Mening saa heldig stillede, at de burde
have kunnet leve godt, om de havde gjort sin Skyldighed, og Bestyrelsen af Godserne været
god, hvad den neppe nogensinde har været.
Som ovenfor nævnt, var Fru Margrete Huitfeldts Stilling efter Baahuslens Afstaaelse til
Sverige i 1660 ret vanskelig og vistnok ingenlunde helt fri. Endnu værre blev vistnok
Forholdet, da Lenet under Gyldenløvefeiden i 1676—77 atter blev besat af norske Tropper
under Statholder U. F. Gyldenløves egen Befaling. Der er bevaret et Document, som til-
strækkelig charakteriserer Stillingen.* Det er en Ansøgning til Gyldenløve fra Fru Margrete
Huitfeldt, dateret Sundsby 10. Septbr. 1677, hvori hun, foranlediget ved Paabudet om en
Skat af 24 Rådlr. af hver hel Gaard i Lenet, inden som uden Hovedsognet, anholder om
Frihed for denne Skat for sine faa indsogne Bønder, og at de udsogne Bønder kun maa
give den sædvanlige Skat, om Gaardene ikke skulle blive øde. Hun oplyser, at de altid have
nydt større Skattefrihed der i Grændselandskaberne paa Grund af den Skade, de bestandig
lide i Krigstid. I alle Fald beder hun om, at de 6 smaa Gaarde, der ligge under hendes
Sædegaard paa Mjørn, maa være frie. Der oplyses, at Ugedagsbønderne i Hovedsognet til
Sundsby bebo 21 Gaarde og til Aaby 151 Gaard. De udsogne Bønder (ellef Strøgods)
til Sundsby ere 587, til Aaby 46%1 Gaard.
Fra disse Krigsaar er bevaret et Bygselbrev, udstedt og egenhændigt underskrevet af
Fru Margrete Huitfeldt paa Sundsby 23. Febr. 1677, hvorved hun steder og fæster Tolle
Brynildssen af Røre sin Gaard Hellene paa Mjørn, som Anders Pedersen har opladt for
ham, der nu skal have hans Datter til Ægte. Denne halve Gaard skal han have, med hvad
derunder ligger og før ligget haver, hvorfor han aarlig skal betale Landskyld i rette Tid,
holde Husene ved god Hævd, ikke bortføre Hø og Foder af Gaarden og ikke forhugge
Skoven etc. Ligesaa har hun bevilget ham en liden Møllekvern i Kvernevigen til Gaarden,
saa at Kvernehuset og Dæmningen kommer til at staa paa Abildgaards Udmark med dennes
Beboeres Samtykke. Ved et Tillæg, dateret Sundsby 10. Janr. 1679, bestemmer Fru Margrete
Huitfeldt, at da Tolle Brynildssen ikke faar mere 1/s i Helne førend om 3 Aar ifølge Aftale
med Svigerfaderen, skal Tredieaarstagen henstaa til 1681, da den anden Part i Gaarden bliver
tageløs, saa den kan komme i en Tage igjen. Naar Anders i Helne og hans Hustru afgaa ved
Døden, skal ingen anden end Tolle faa noget Brug i Gaarden, ligesom Anders ikke kan af-
staa nogen Del deri til nogen anden end Tolle, da Gaarden kun kan være til en Mands Brug?
Det er ovenfor nævnt, at Fru Margrete Huitfeldt nærede meget venskabelige Følelser
for sin 14 Aar yngre Fætter, Oberst Tønne Huitfeldt, der sandsynligvis efter sin Faders
"N. Rigsarchiv, Statholderskabets Archiv.
* Meddelt af Museumsintendent G. Brusewitz efter Original, der 1875 eiedes af Hr. Jørlander, hvis Fader,
Gjæstgiver paa Kyrkeby, før havde eiet samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
