- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
136

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Sydvaranger - Fiske og Jagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136 Finmarken.

et Slags Vildske sprang Fisken op og slog med Halen i
Vandskorpen ogsaa rundt omkring i Nærheden. Den
Lykke-♦ lige eller rettere sagt Ulykkelige, som havde fanget denne
rara avis af en Flue, strøg imidlertid afsted med den ind
iblandt sine Kammerater. Nu maa det vistnok altid være en
ubehagelig Skuffelse for Fisken, naar den faar den kunstige
Flue i Svælget istedetfor en naturlig eller spiselig, og dette
medfører, som enhver Fisker ved, at den altid gjør en hel
Del Krumspring og Volter. Men her vare Fiskens
Bevægelser saa usædvanlig fortvivlede, at man maatte antage, at den
blev forfulgt og plaget af en hel Del sultne Kammerater,
som endnu stode i den meget rimelige Formening, at den
havde fanget en stor Lækkerbisken, — omtrent som naar en
Kylling har faaet fat i en stor Mark, og dens Kammerater
forfølge den for igjen at trække Fangsten op af dens Hals. Fik
man ikke strax „Tvebedt", saa var det ingenlunde, fordi der
var Mangel paa Fisk eller Villie hos Fisken, men tværtimod
fordi Hidsigheden og Konkurrencen i Begyndelsen var altfor
stor. Den første, der fik Tag, drog afsted, men indhentedes
igjen, længe førend man fik den iland, af andre, og af den
pludselige Forøgelse af Vægten paa Stangen kunde man
tydeligt nok føle, at nu bed No. 2 paa og nu No. 3, oni man
havde saa mange Fluer. Jeg fandt mig bedst tjent med at
bruge to Fluer og en meget solid Fortom. Som oftest brugte
jeg Baad, roet af en kyndig Lap, der nøie kjendte til, hvor
langt nedover Huvens stedse tiltagende Strøm han turde
lade Baaden drive, idet han roede rpoiki-poikiCi eller fra den
ene Side til den anden, paaskraa over Strømmen. I Tilfælde
af at jeg havde Tiden for mig, fiskede jeg naturligvis
rationelt eller lod Fisken, som Engelskmanden siger, „play" sin
Tid og løbe sig træt, førend jeg halede den ind. Men
under-ticlen havde jeg Hastværk og firede da blot ud 2 Fluer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free