Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Grænseopgjøret i 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grænseopgjøret i 1826.
139
gammel Tid af havde havt lige Adgang til samme, og som
strakte sig fra den østlige Bred af Bugøfjord, af Russerne
kaldet Veres, til Midten af Fiskerøen, udskiftet saaledes,
at Norge beholdt Kyststrækningen indtil Jakobselven, og
Rusland den østenfor liggende Kyststrækning. Ved denne Deling
erholdt Norge ingenlunde Løvens Part. Tværtimod.
Undersøger man det officielle Kart over „Fællesdistriktet", som
blev istandbragt i 1825 af begge Landes Kommissærer, saa vil
man finde, at Afstanden i ret Linie mellem dette Distrikts
Endepunkter paa Kysten udgjør 90—100 Verst, hvoraf noget
over V3 Del er tilfaldt Norge, medens den Del af Indlandet,
som Norge beholdt, ligeledes er mindre end Ruslands Andel.
Men den Fordel opnaaede man dog, at al Strid om disse Trakter
hermed for Fremtiden skulde være umuliggjort. Dette
endelige Opgjør blev afsluttet netop 500 Aar efter, at
Stridighederne begyndte. I 1326 betragtede Norge sig nemlig
endnu som Herre over hele Kolahalvøen eller næsten
hele det nuværende russiske Lapland, dog saaledes* at
medens Nordmændene krævede Skat (af Lapper og Halvlapper)
indtil Veleaga (Vieljok ved Umba), saaledes havde Rusland
igjen Ret til at kræve Skat (af Kareler) i norsk Finmarken
indtil Lyngstuen. Hele Landet fra Lyngstuen til Veleaga
var saaledes langt tilbage i Tiden paa en Maade ogsaa et
Slags Fælles distrikt. Ruslands Ret til at kræve Skat i
Finmarken blev imidlertid aldrig forstaaet anderledes end som
en blot og bar Ret over Personer eller Ret til at kræve Skat af
Individer, (omflakkende karelske Jægere), hvorsomhelst disse
fandtes. Denne Ret var aldeles ikke forbunden med eller
grundet paa nogen Landshøihed eller reel Ret til Landskabet. Det
Samme kunde man ogsaa tænke sig havde været Tilfældet med
Nordmændenes Ret med Hensyn til det nuværende russiske
Lapland, saaledes at de f. Ex. ikke vilde have havt Ret til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
