- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
312

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Sashjeika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Russisk Lapland.

kalalapperne, der bo ved den sydvestlige Bugt af Imandra,
for muligens at faa nogle Prøver af deres Dialekt.

Om Aftenen havde Befolkningen ved Sashjeika næsten Intet
at leve af. Det var omtrent ganske forbi med deres
Melbeholdning, og ny Forsyning havde de endnu ikke faaet fra
Kandalaks. Fisk havde de i flere Dage heller ikke faaet, da
der var Flom i Indsøen. Kjød kunde der aldeles ikke være
Tale om. De 2 Sauer, som vi ellers vare vante til at se ved
enhver Station, fandtes heller ikke her. Kun sultne
Mennesker, 3 Hunde og 2 Katte. Jeg selv nød den Dag min sidste
Kjødret, bestaaende af en Blanding af ferskt Faarekjød og
Spegekjød med Grynsuppe, der smagte delikatere end de
fineste Retter ved nogen Rigmands Middagsbord. Men
Befolkningen havde Intet. Saa reiste jeg da afsted med 2 af
Lapperne i en Baad for at forsøge min Dygtighed som Fisker
med Redskaberne, som hverken Fisken eller Befolkningen
her nogensinde havde seet Magen til. Jeg var temmelig
sikker paa at skulle kunne faa Fisk nok til os Allesammen, og
det slog heller ikke Feil. Ude paa Elveoset eller der, hvor
den store Nivastrøm løber ud af Imandra, var der en
ypperlig Fiskeplads og Fisk, især Ørret og Har, i Mængde. Det
varede heller ikke længe førend Lappernes Ansigter straalede
af Glæde over den Guds Velsignelse af Fisk, som de snart saa
i Baaden,—Saa fik jeg en Fisk paa det ene Snøre, som
kjend-tes usædvanlig voldsom i sine Bevægelser og næsten ikke var
til at faa træt. Flere Gange havde jeg den lige inde ved
Baaden, men saa løb den med Voldsomhed afsted igjen og
hoppede flere Alen høit over Vandskorpen, aldeles som Laxen
pleier at gjøre. I det samme den hoppede op over Vandet,
raabte begge Lapperne paa en Gang: „Ranrie læ! Ranne læ"!
Altsaa maatte det være en usædvanlig Fisk. Jeg behandlede
den da saa meget varsommere og fik den endelig ind i Baaden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free