Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Kapitel.
Om Ligeløb.
Ligesom man i den mekaniske Bevægelseslære naturlig
begynder med den retlinede Bevægelse, ligger det nær at begynde
en sjælelig Bevægelseslære med de Livsytringer, ved hvilke
Arbøjdsmængde (levende Kraft) forplanter sig i saa vidt muligt
lige Løb fra Stedet, hvor den fremkaldes, til Stedet, hvor den
udføres, altsaa hvor indført Arbejdsmængde uden Oplagring,
Tøven eller Reservation af nogen Art straks og fuldt ud slaar
ud i Virkning. Lad os kalde den Slags umiddelbare og direkte
Virkninger for Ligeløbsvirkninger. Det er dem, der ligge
os nærmest i Sjælelivet. Dette, at udføre Virkningen fuldt ud
og straks, er, hvad der ligger lige for, hvad Dyret og Barnet
uvilkaarlig gør.
Eksempler:
1. De simpleste og mest rene Ligeløbsvirkninger ere Refleks-
bevægelserne. Naar et uventet Stik frembringer en heftig
Bevægelse eller et Skrig, foregaar der et saa lige Løb fra Paa-
virknings- til Udførselsstedet, at det er, som om man havde med et
fysisk Apparat at gøre. Legemet gør egentlig kun Tjeneste som et
Gennemgangsled, som en Ledningstraad i et galvanisk Element.
Slet saa enkle ere Forholdene sjeldent. IT Reglen finder man
Ligeløbet i en meget blandet Skikkelse; men selv i saadanne Til-
fælde kan det tegne sig overordentlig tydeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
