Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ud derinde, om Pigen er oppe, om der er gjort rent, rullet op, eller
hvad det nu kan være. Men idet Du ser derind, falder der et
Ubehag over Dig, og Du trækker Blikket tilbage, ganske som en
Snegl kan trække sine Følehorn til sig efter en ubehagelig Berøring.
Hvad var det? Det forekom Dig overhovedet saa ubehageligt at føle
Interesse. Hvor det er et ringe Ord, det Ord Interesse! Det er, som
om Du følte Dig for aristokratisk til at nære Interesse, til at lade
Dig tilskynde af Stole, Borde og Omgivelser. At man et Øjeblik kan
være betinget af Sligt! Hvor det forekommer Dig modbydeligt med
denne stadige Interesse, Menneskene løbe omkring med. Med sælsom
Hvile og Fred dvæler Du ved Tanken om hin første Historie, da
der ingen Interesser var til endnu. Hvad skulde dette lave Begreb
blive til for? Derfor kunde der jo godt være Liv. Hvor kunne Ind-
tryk være dejlige uden Interesse: Ælmebuskene derude med de lange,
stride Grene med Blade til begge Sider, som om det var bondefødte
Palmer, Morgensolen, Indtrykkene fra Vogne og Færdsel, det kolde
Vand påa Hovedet hvor det er dejligt altsammen, nåar man blot
møder det uden Interesse. Hvor kunde Livet være en prægtig Til-
værelse uden dette Begreb. Blomster nyde Luften, Solen og Vandet,
men de have sikkert ingen Interesse. Kommer det altsammen, såa
er det godt, kommer det ikke, og gaar Blomsten til Grunde, saa er
det ogsaa godt. Ja saaledes er just Din egen Stemning i Øjeblikket.
Men Du ved påa Forhaand, at det ikke vil vare længe, at det ikke
vil vare 5 Minutter, før Interessen vil melde sig. Blot det lyder
bagved Dig: »Aah, Fatter! Træk det Rullegardin op«, såa bringes
Begrebet til Dig. Halværgerlig tænker Du ved Dig selv: »Gud ved,
hvad nu det skulde op for, hvorfor man ikke lige såa godt
kunde have det, som det hang — det kan jo være lige meget, hvor-
dan det sidder«, — det hjælper ikke; Livet kommer til Dig med
sine Krav, og Interesse bliver puttet ind 1 Dig, Din egen eller andres,
det faar omtrent samme Virkning. Det er en egen snørende For-
nemmelse at skulle til at åse med Livet igen. Der kommer en
Træthed over Dig, som Du tænker Dig, en Hest maa føle, naar man
bringer den Seletøjet. Morgenstunden er paa en besynderlig Maade
ud over det daglige, Saa længe man ligger og lytter, er man endnu
uden for Dagen. Tit kunde det ske, at Du med Behag laa og hørte
efter en lille Klokke, der blev ved at ringe et Steds ovre påa
Holmen, der ovre ad, hvor Solen ér i Færd at staa op i sin Farve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
