- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
36

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

Energiens Bestaaen ikke kan forgaa, maa der ogsaa findes en
Realitet, hvor denne levende Kraft strømmer hen, Sekund efter
Sekund, Time efter Time, Aarhundrede efter Aarhundrede. Hvad
kan det være for en Realitet? Skulde det være en ny Verdens-
del? Af Flodernes Størrelse kan sluttes, at den maa være af
uhyre Dimensioner, Et nyt Amerika? Man har egentlig slet
ikke Følelsen af det. Man ser ingen mærkelige, røde Fugle, man
ikke før har set, ingen mærkelige Skove og Bjerge. Tvertimod;
hvad man mærker, synes En saa bekendt. Kunde det ikke
tænkes, at det var vor egen Hjemstavn, vi vare komne forkert
tilbage til og i vor Fortumlethed ikke kendte igen? Ja i Sand-
hed. Der gives ikke nogen Stemning, hvori vi føle os saa
hjemme som i den ubevidste Stemning, hvori det personlige
ligesom er lagt til Side, og man gaar op i hin aandelige Ud-
førsel. Jeg mindes engang, jeg var ude i Klitterne og sad og
tænkte paa slet ingen Ting, saa nu og da paa en Søfugl, der
fløj hen over Sandhøjene, eller paa et Marehalmstraa, der skrev
Cirkler i Sandet, Intet fangede, Intet drog Bevidsthedslivet
frem. Tiden gik, uden man mærkede hvorledes. Hvor underligt
kom det mig for, at her var vor egentlige Hjemstavn! Det kan
islige Øjeblikke være, som om et gammelt Selv kaldte paa En, et
gammelt oprindeligt, hjemligt Selv, som man kendte saa godt
og i Øjeblikket længtes efter at komme tilbage til igen, ja som
det var det egentlige Selv, og Ens eget var et fremmed. Ens
eget Selv, Personen, kan i slige Øjeblikke med al sin Færd
forekomme En saa ringe, saa liden Agtelse værd.

Men er det ikke hint gamle, tidligere omtalte, ubevidste
Selv, vi nu tale om og ere komne tilbage til? Skulde det være
det, vi vare Leverandører til?

Længere end hertil kan Empirikeren med vor Tids tarvelige
Naturkundskab paa aandeligt Omraade ikke komme. Og vel
vogte han sig for at lade sig lokke udenfor sine Enemærker.
Hvis han vil holde sig paa et rent objektivt Standpunkt, hvorfra
han kun søger at fremstille Sagen for Læseren, saaledes som den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free