Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
64. Men nu Historie da, der tilsyneladende staar saa langt
fra Naturen. Er den lutter Tilbagevending og Kredsgang? Nej, påa
ingen Maade! Naar Historien udøver den mægtige Indflydelse, som
den har paa vort Sind, naar den mere end mangen anden Viden for-
maar at rive En med sig, saa er det netop, fordi den kan sætte En
i Ligeløb. Alt, hvad der tager det personlige Selv med sig, giver
co ipso Ligeløb (Eks. 16). Vi saa ved Naturen, at fordi en Vej
er gammel og ofte brugt, behøver den ikke at føre i Kredsgang.
I Historien træffe vi atter noget af det gamle, der altid kan blive
nyt (Eks. 60). Det gaar med Historie, som det gaar med at leve
i gamle Minder. Det er man ogsaa straks tilbøjelig til at erklære
for Tilbagevending og Kredsgang; men det behøver ikke at være
Tilfældet. Naar Talen er om Baner, der have en saadan gennem-
gaaende Betydning i et Menneske, at Bevægelsen deri er »født«, hver
Gang, den kommer frem, saa have vi et Ligeløb, hvad enten Banen
er gammel eller ny. Paa lignende Maade gaar det med saa mange
af vore ofte gentagne Følelser, f. Eks. Forældres Kærlighedsfølelse
over for deres Børn. Selv om den gentages tusinde Gange, er den
»født« hver Gang paany. Folk, der ikke selv have Børn, dømme
tit uretfærdigt derom. For dem faa slige Bevægelsesfænomener let
et Skær af Reproduktion, grundet paa, at de ikke have gennemgaaende
Baner paa dette Punkt. Det vilde blive Reproduktion hos dem.
At der ved Siden heraf altid bliver megen Tilbagevending og
Kredsning i den historiske Syslen, kan påa den anden Side heller ikke
benægtes; men den er af en egen værdifuld Art. Det vilde føre ind
påa Artsbegrebet (Vurderingslæren), at omtale det her, det kunne vi
ikke; dog skader det ikke at holde en Sidevej aaben paa dette Punkt, at
henlede Læserens Opmærksomhed paa de yderst forskellige Arter (Kvali-
teter), hvori baade Ligeløb og Kredsning kunne optræde. Man har
Ligeløb lige fra de allerringeste dyriske Drifter til de højeste Livs-
ytringer, Sjælen formaar at frembringe, og paa ganske lignende
Maade gaar det Kredsning.
Saaledes som vi ældre mest kende
Kredsning — under Slid og Slæb og Interesser for Penge og Vin-
ding — er den intensiv og haard. Smaa, tæt sammåhrullede, ben-
haarde Nødder (Nøgler), ingen kan knække, Personligheder, som
ingen hverken løber med eller drejer. Men Kredse kunne være af
større og finere Art. Naar man en Dag uventet støder paa et smukt
Indtryk — lad det være et Musikstykke eller lignende — og man
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
