- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
80

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

andres Skind«; thi saa falder Talen om andre Mennesker og deres
Meninger bort af sig selv. Man har ingen Brug for dem, og det
kan fornuftigvis ikke falde nogen ind at »krybe i deres Skind«, al
den Stund man slet ikke har Brug for »Skind«. Det eneste, der
naas ved at tale til de Unge om Selvstændighed, er Fare for en
Misforstaaelse af den alleruheldigste Art. Nej, lær dem Ligeløb og
Aabenhed, saa falder Resten af sig selv. Såa træder det personlige

Selv tilbage af sig selv, mens Naturselvet vokser i dem, som det
skal. Saa kommer Sandheden af sig selv til os, ellers bliver det os,
der gør Forsøg paa at komme med Sandheden, et Forsøg, der aldrig
krones med Held — det, man kommer med, bliver ikke ren Sandhed.

Men den første Betingelse for, at Eleven skal komme til at gaa

lige, er selvfølgelig, at den voksne selv faar Rede paa disse Forhold.
SY4, >) sl

| I saa Henseende er det lidet trøstende at se paa den aandelige
É Maskerade, der stilles an i Samfundet. Ingen viser Naturselvet frem ;
alle have en tyk Ham af Personlighed over. Hvor er det egentlig mod-

i bydeligt! Her ser man vore første Mænd gaa omkring, den ene med
| værre Ham end den anden, såa åt selv deres egne Venner og
i Tilhængere maa trække paa Skulderen og smile med Udbrudet: »Det

i ligner ham«. Er der ikke ligefrem noget naturforhaanende deri, åt

se et Menneske saaledes gaa omkring dybt indhyllet i sit eget Skind,

med sine egne knortede Aandssærheder, sin egen Kortsynethed, sin
egen Stædighed og Sikkerhed? +Hvornaar skulle vi dog komme ud
over at anse sligt for tilladeligt eller endog at prise det som en Dyd,
lære, at der kun er et stort fælles Liv til, og at vi ved personlig

Selvstændighed og Individets Hævdelse kun afgrænse os derfra, trække

mere eller mindre hæslige Skyer for Solen? Hvornaar skulle vi lære,

at et Menneske intet har af sig selv, intet er af sig selv og derfor
kun er ægte Menneske, naar han intet vil være?

D Det er, som om denne Maskerade endog forplantede sig over
| paa Genstandene, paa Huse, Gader og Vogne (Bager Jensens gule
Vogn, naar den med sin smagløse Bemaling drejer ind ad Porten),
som om det gav hele Tilværelsen en Bismag. Overalt, hvor man
vender sig, smager det af »Ham«. Dog ikke Træer. Skoven ikke,
Havet heller ikke. Ja, hvor kunde Tilværelsen blive ren, naar alt
dette »hammede« blev renset ud!

66. Morsommere er det at studere de blandede Følelser, der kan
spores hos Folk over for Begrebet Personlighed, hvorledes man, trods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free