Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
engang en gammel Bonde blive i høj Grad opirret over en drenge-
agtig Ytring, der faldt i Anledning af et Tordenskrald. Man for-
staar saa godt hvorfor. Man stemmes umiddelbart over for et
saadant Indtryk; al Reproduktion er en Unaturlighed paa sligt Sted og
dermed en Modbydelighed. Men saa kan man blive saadan ved.
Store og smaa Naturindtryk; hvor er Grænsen? Hvad. der gælder
for de store, maa ogsaa gælde for de smaa. Saa kommer man til,
at det overhovedet er naturforhaanende at møde Naturen med andet
end Ligeløb, Aabenhed og Selvunderkastelse. Det er ejendommeligt
at lægge Mærke til, hvilken medfødt Sans der kan spores hos
mange Mennesker i saa Hensseende. Reproduktionens Hjem bliver
til alle Tider Stuerne; kommer man ud under aaben Himmel, stemmer
Folk Selytonen ned.
68. Underligt, som Folk leve lidt med sig selv! Der gives
Mennesker, der ikke engang kunne le, uden at de skulle le til nogen.
Latteren har for dem ingen Værd, uden at den drives i Fællesskab,
Det er en økonomisk Fejl. Man skal kunne smaåale ved sig selv
uden at sige det til nogen. I det at se til andre ligger noget til-
bagevendende, der afbryder Ligeløbet. Egentlig er denne »Smaaleen
ved sig selv« slet ikke Latter. Den er som et lille Lyn af Strømmen,
idet denne springer fremad. Lad den blive ved at gaa fremad i
Ligeløb! En Lægprædikant talte engang om, at man skulde give
Gud alting. Det var ikke nok at give ham Æren; han skulde have
alting i den Grad, at han fik os selv med. I det Øjeblik En saa
hen til sig selv, gerne vilde gøre sig gældende, frygtede for, at Naboen
skulde løbe ham over Ende som en Ubetydelighed o. s, v., gav han
ikke Gud, hvad Guds er. Det er ejendommeligt at se, hvorledes
denne Grundtanke ikke blot gælder paa det religiøse Omraade, men
gaar igennem hele Livsøkonomien. Læren om Udførsel peger afgjort
hen påa, at et Menneske ikke lever for sig selv. Man har sikkerlig
ikke Lov til at beholde den levende Kraft, man finder i Naturen,
til Kredsning og Selvdannelse efter eget Tykke, Den skal udnyttes,
Årbejdsmængden afgives videre i Ligeløb. Faar man en lille Indtægt,
skal man ikke se til nogen og le den bort. Naar Synet af Sneflokke,
der falde skraat ned forbi den mørke Skov en Frostdag, fylder Dig
med stille Bevægelse, saa maa Du ikke bruge denne Bevægelse til
at leve selv for. Den skal gaa videre i Ligeløb. Om Du vil sige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
