Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
HVAD ER PRÆDIKEN?
Dette at Taleren vil paavirke Tilhørerne, og
at han for at opnaa dette altsaa bruger alle
de Midler, der efter hans Overbevisning kan
bruges, dette er det, som gjør Talen til en
Prædiken. Vilje, som søger at bemægtige sig
Vilje — det er Prædiken^ hvad det end er
for en Tro eller Livsanskuelse, der forkyndes.
Man vil maaske si til mig: „Du anser det
altsaa ikke egentlig for „Prædiken", naar
Kristendommen f. Eks. fremstilles blot belærende,
blot med den Hensigt, at Tilhørerne skal faa
vide, hvad Kristendom er?" — Nei. La mig
allerede si det her: vDet er ikke Prædiken."
Vistnok er den kristne Prædiken belærende
og maa være det; men med Rette er det sagt:
„Der er ved det evangeliske Prædikeembede
noget angribende." Der var Liv i Jesu og
Apostlernes Prædiken. Det var noget den
vilde. Den havde liden Lighed med theoretisk,
videnskabelig Udvikling. „La eder frelse fra
denne forvendte Slægt!" La eder frelse! det
koste hvad det koste vil! Det er Kristi, det
er Apostlernes Prædiken.
Selv Hyperius, den store Grundlægger af
Reformationens Homiletik1, hvem man kanske
kunde bebreide, at han lægger megen Vægt
paa Belærelsen, er dog helt igjennem praktisk
og opstiller den Sætning, at Prædikenens Stof
skal være „nødvendigt", som han kalder det.
1 Prædikenlære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
