Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 KRISTELIG PRÆDIKEN
saa kommer han netop ikke og takker, ialfald
ikke straks."
Det bedste er, naar Tilhøreren ikke er istand
til at tale om Prædikenen, men heller ikke istand
til at glemme den.
Men hvorledes skal man da vide, om
Prædikenen har den rette Virkekraft i sig? — Jeg vil
si noget, som jeg tror er et af de bedste
Mærker. Det er Prædikenens Virkning paa
Ppp-dikanten selv.
Mange vil da maaske tænke, at jeg sigter til
den lyse, liflige Glæde, som en Prædikant kan
gjennemstrømmes af, naar han gaar ned fra
Prædikestolen. Men det er ikke det, jeg mener. Jeg
har undertiden kjendt denne Følelse og nydt
den. Den er deilig, men ikke at stole paa. En
stor Homilet1 sier: „Prædikanten maa føie
Moderglæde, naar han gaar ned af Prædikestolen,
Moderglæde over at han under Guds
Velsignelse har født et Barn." Ja der er megen
Sandhed i disse Ord. Men det er det at mærke,
at en Moder ogsaa glæder sig over et meget
skrøbeligt Barn.
Nei det jeg mener er, at Prædikanten i sit
eget Hjerte føler sig rammet af sine Ord om
Synden og trøstet af den Naade, han har
forkyndt. At han altsaa ikke blot er tilfreds, fordi
han har talt det, som han tænker bedst rammer
Tilhørerne; men at han ogsaa selv føler den
1 Tholuck.
2 — J. J. Jansen: Forkyndelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
