Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
ETH1SK PRÆDIKEN
grundlæggende Beslutning om at høre Gud og
Jesus til. Den store Beslutning, som skiller
mellem et Liv uden Gud og et Liv i Gud,
Omven-delsens Beslutning.
Prædikanten maa lægge al Magt paa at
frembringe denne Forandring i Viljen og paa at
fordybe den. Han maa være sig bevidst, at dette
er hans Hensigt med sin Prædiken, og at han
vil anvende al sin Kraft paa at opnaa den, at
han vil udfinde og anvende alle Midler, som
efter hans Overbevisning kan bruges. Jeg
tænker ikke blot paa Midler i selve Prædikenen,
men ogsaa paa Midler udenfor Prædikenen, i
Prædikantens Liv, i hans Lønkammer.
Fremforalt Bøn.
Hele hans Liv maa være behersket af denne
Hensigt at virke personlig Hengivelse til Gud.
Først da vil ogsaa hans Prædiken bli behersket
af den. Naar vi Prester prædiker Aar ud og
Aar ind uden at se nogen Virkning i
Menigheden og uden at nogen omvender sig, saa kan
jo vor pastorale Samvittighed være saa sløv, at
vi ikke søger nogen Trøst. Dog det er nok ikke
mange, om ellers nogen, som tar det saa let.
Men hvis vi søger Trøst, saa finder vi den ofte
i den Tanke: „En saar, en anden høster", eller
i „de Virkninger, som ikke sees".
Nu der er Trøst i dette, og det forklarer
meget. Men en Prest skal ikke la sig nøie med
dette, han skal aldrig gi sig tilfreds med, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
