Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
FORMEN
Sætningsbygning \ med de mange døde Udtryk
og Vendinger hentede fra theologiske
Afhandlinger og uden Tilknytning i det virkelige Liv.
Prædikenen var blit altfor høitidelig, og
Høi-tideligheden var tildels blit forloren
Høitidelig-hed. Forkyndelsen trængte til en vis Grad at
bli „Hverdagsprædiken". Den trængte til at
lærß noget af Samtalen, ikke stige ned til
Samtalen, men lære noget af den. Oscar Quensel
rammer det, som trænges, naar han i sin
Homiletik2 sier: „Forsøg at forme din Stil
saaledes, at den gir Indtryk af, at du direkte taler
med Tilhøreren." ’
Det oprindelige Navn paa Prædiken i Kirkens
ældste Tid var „Homilia", det vil si fortrolig
Tale til Brødre. Ja ligefrem oversat betyder
„Homilia": „Samtale". Her er det Præg,
hvortil Prædikenen altid atter maa stige ned fra de
oratoriske Høider. Her er den jevne, enkle
Fremstillingskunst, som de største i Prædikenens
Historie har benyttet, og som altid har vist sig
at virke kraftigst.
Men nogen vil maaske si: „Da behøver man
altsaa ikke som Prædikant at arbeide med
Formen, bare la den komme, som det naturlig
falder sig for enhver." — Ja, Natur er bra, og
Naturlighed er Hovedbetingelse for god
Prædikenform. Men der maa arbeides. Der maa Kunst
1 „Verschlungene Perioden".
5 S. 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
