Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMEN
201
og ledende Stillinger maatte begynde at tale
offentlig Kristi Sag i vort Land.
Hovedsagen med Hensyn til Sproget er at
tale saa, at Tilhørerne forstaar dig. Her gjælder
Augustins Ord: „Hvad hjælper det at tale
korrekt, dersom man ikke opfattes." Dernæst at
Sproget falder naturlig for Taleren.
En Prædikant maa elske Sproget, som en
Rytter elsker Hesten og ligesom blir ét med den.
Og naar du elsker Sproget, saa vil ogsaa det
aabne for dig sit fine Liv og sin hemmelige
Kraft. Det vil føie sig efter din Tanke, som en
ædel Hest føier sig efter den mindste Bevægelse
af Rytterens Haand og Schenkel. Du vil opdage
Prosaens Rytmus, en finere og skjønnere Velklang
end Versenes.
Hvorledes skal man lære dette? — Ved at
studere Mestrene, men ikke ved at efterligne dem.
Der kan være meget at lære hos enkelte af de
dygtigste nyere norske og anglikanske
Prædikanter. Men hvis jeg skal nævne de Mænd, jeg
har lært mest af, saa er det Søren Kierkegaard
og Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson. Jeg
skrev, som saa mange andre, nogle Linjer til
Ibsen til hans Jubilæum, og jeg takkede ham,
for hvad han havde været for mig i min
Prædiken. Det var ikke bare Sproget, jeg mente,
men mest det.
Hvis nogen har overgaaet Ibsen i Sprogets
Mesterskab, saa maatte det være Kierkegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
