Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
De Væsener, som herved staae mig for Öiet og Tanken, ere Köllepolyperne
tCorynerne) og deres nærmest tilgrændsende Former. Disse Dyr have givet
Naturforskerne meget at grunde over, især med Hensyn til Tydningen af de i Begyndelsen
knopformede, siden klokkeformede Legemer, som fremkomme ved Grunden af
Tentaklerne paa det meer eller mindre kølleformede Poly phoved (see Fig. 41). Prof.
Ehren-berg var den Förste, som i disse Partier saae Individer, og det af særegent Kjön. De
kölleformede Polyphoveder ansaae han for Hanner; Klokkerne, som sad eller hang ved
Grunden af dem, vare Hunner. Siden den Tid har denne Fremstilling været almindeligt
fulgt. Jeg foreslaaer at tillæmpe den lidt.
I April og Mai (1840 paa Island) iagttog jeg ikke sjelden paa de fra Havbunden optagne
tomme Balanskaller og andre haarde Gjenstande fastsiddende coryneagtige Dyr (Fig. 41)
af fuldt ^ Tommes Længde, bestaaende af et tyndt membranost Skaft, og et derpaa
siddende, temmelig tyndt, kun med faa (5-6) Tentakler forsynet Polyphoved, baaret paa
hiint. Fra Polyphovedets Grund nedhang 4 fiirsidede Klokker; de hang i Kors eller
under rette Vinkler til hinanden, og gav med det oprette Polyphoved mellem sig den
hele Polyp i Udseende megen Lighed med Planteslægten Keiserkrone (Frilillaria’); jeg
indförte den derfor i min Dagbog under Navnet Coryne Frilillaria. Klokkerne, som jeg
med Ehrenberg aldeles ikke taper i Betænkning at ansee for Individer, op ikke for
Organer, gjenkalde aldeles det Billede, som Sars giver os af dem hos Corymorpha nulans,
og Loven hos Syncoryne Sarsii. De ere fiirsidede og temmelig skarpkantede. Klokkens
nederste Rand er skraat afskaaret, saaledes at den ene Rand er noget længere og mere
uedadgaaende end de andre, og navnlig end den ligeoverfor værende, som er den korteste.
Den længere Rand er i sit nederste I ljome ligesom opsvulmet, og der forsynet med
et mörkere knudeformet Organ, hvis sandsynlige Betydning vi ret snart skulle see. I hvert af
Klokkens fire Hjorner sidder nær Randen en triangulær röd Plet, hvilken efter den nu gængse
Forklaring af disse Organer maa antages for rimeligviis at fungere som Oie. Omkring
Klokkeaabningen gaaer en temmelig bred Ringhinde, som I ildeels tilslutter den. Fra Bunden
(eller Hvælvingen) af Klokkens indre Huulhed nedhænger en fiirsidet, fri, i Enden cilieret
Mave. Klokken hænger under Polyphovedet ved en tynd Stilk; den bevæger sig meget
stærkt, idet den under Sammentrækning og Udvidning ud- og indpumper Vandet, og
under disse Bevægelser afvexlende stöder Ringhinden ud og ind. — Efter en kortere eller
længere Iagttagelse lösreve alle de fuldformede og meest levende Klokker sig, og
svöm-mede som frie meduseagtige Væsener omkring i Vandkarret. Ogsaa holdt de sig i flere
Timer levende i det Sövand, hvori de bevaredes; faa levede Dagen over. Imidlertid
bærer jeg ikke den mindste Tvivl om, at jo denne Lösrivning var aldeles naturlig, og at
den altsaa ogsaa foregaaer paa Havets Bund, naar disse Polyper staae i deres naturlige
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
