- Project Runeberg -  Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de lavere Dyrklasser /
54

(1842) [MARC] Author: Japetus Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

af eller vei endog af l’", i hvilket Tilfælde de störste af de i en successiv Udvikling
sig befindende Fostre have naaet en Störrelse af og ligge biot omgivne af en sæk-

agtig llud, i hvilken man ikke let skulde gjenkjende et paramæciumagtigt Væsen, som
havde omdannet sig.

De indesluttede Fostre, der, ligesom Cercarier eller disses Ammer, findes i alle
Grader af Udvikling inden i Sækkens Huulhed, vise som oftest en kort, halsformet
Forlængelse paa den ene Ende, og i den en tilsyneladende Fordybning, som maaskee kan
være en Mundaabning eller et Sugeredskab, hvormed de senere holde sig fast, naar de
paa en eller anden Maade, maaskee ved Sprængning, forlade Sa’kkene; thi allerede af
den ovennævnte Störrelse C^V") finder man dem udenfor Sækkene i Muslingernes Hud
og indre Organer. — Lader man saadanne af Sækken udtagne, eller af Sækken nylig
udslupne Fostre rulle omkring deres Axe under Mikroskopet, iagttager man at deres
Gjennemsnit er næsten aldeles kredsrundt, eller er kun meget lidet nedtrvkt (deprimeret),
og at deres hele Hud, man kunde næsten sige deres hele Masse, bestaaer af en Mængde
regelmæssige, næsten ligestore, tæt til hverandre sluttende kugleformede Celler eller
Blærer (Kjertelsække?); hvilken Masse omgiver en i det Indre værende Huulhed, som
er temmelig ligeformet med Kroppens Ydre. I denne Huulhed (eller hule Organ)
bliver nu det ene kuglerunde Kiini tydeligt efter det andet, og medens Kroppen, hvori de
ere indsluttede, og som er levende, uagtet den er uden Bevægelse, efterhaanden voxer,
og naaer en Störrelse af over 1 Linie, tiltage disse Kiim ogsaa i Störrelse, og udvikle sig
til — muntre cercarieagtige Væsener o: Dyr, med distomalormet Krop og en lang,
bevægelig Ilale; men Halen er her tillige tyk og kölleformet, og de udviklede Dyr ere =
Disloma duplicata v. liaer *).

Gangen i disse Haleikters Udvikling inden i Huulheden er aldeles
overensstemmende med de egenlige Haleikters, og efterat de have forladt deres Ammedyr, synes de
ogsaa at skulle gjennemlöbe samme Forvandling, som disse, thi kort efter kaste de den
tykke Hale, og gaae omkring som Distomaer eller Ikter; men de döde for mig
ligesom for Baer, uden at nogen Forpupning fandt Sted. Desuagtet kan jeg aldeles ikke
tvivle paa, at en saadan gaaer for sig, men den fordrer maaskee særegne, gunstige
Omstændigheder. Da man i mangfoldige Muslinger ßnder en Mængde af disse Haleikter i
deres Sække, og undertiden ogsaa udenfor disse, og da man i enkelte Muslinger endog
finder dem i mange, mange Tusinder, skulde man vente, at man ogsaa vilde kunne træfie

*) v. Baer’s Afhandling over Distoma duplicata staaer i Række med hans övrige Afhandlinger over
Cercarierne og andre Indvoldsorme samt over Planariu, i Nova Acta, Acad. Leop. Car. Natur, Curis. XIII.
Tab XXVIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forpludv/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free