Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
ikke oaserne brød frem af det døde golde
sandhav, som smaa, frodige, grønne, straalende øer.
Fra brøndene slaar frisk kjølighed vandreren i møde;
palmer vifter og vugger i den blaa luft; grønne beiter
strækker sig rundt om; liflig skygge, lindrende hvile,
mad og drikke finder den reisetrætte karavane her; og
oasen synes ørkenvandreren et paradis.
Pyramiderne.
Lige paa grænsen af ørkenen, for en del begravet
i sanden, ligger ægypternes ældgamle, udødelige
mindes-merker. Ingen reisende har vel set de mægtige
alvorsfulde pyramider og den vældige strenge sfinx, uden at
føie sit hjerte skjælve af høitidelig betagethed og af
ærbødighed og beundring for disse kjæmpemæssige
kunstverker fra historiens ældste tider.
Om et besøg ved pyramiderne ved Gizeh fortæller
Charles Martins:
„Fra citadellet ved Kairo, hvor Mehemet Ali lod
mamelukerne nedsable, har man en af de skjønneste og
mest storartede udsigter i verden. Paa den ene side
strækker byen sig til udover mod ørkenen ved Suez,
hvor kalifernes grave løfter sig af sanden; paa den
anden side breder den sig nedover langs Nilens bredder,
midt mellem trær af alle arter, mellem palmer og friskt
grønsvær.
Aldrig har jeg set slige modsætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
