Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3o —
Trær som fæstninger.
Søndenfor Sahara strækker sig omtrent tvers over
hele Afrika det store sudanesiske rige, delt i forskjellige
lande og bebodd af mange vilde og halvvilde stammer.
Mange underlige skikker, megen underlig levevis, som
synes os en besynderlighed, men som naturforholdene
paa de kanter medfører, møder den reisende som drager
ind i disse mere og mindre ukjendte egne for at lære
deres natur og deres folk at kjende.
En negerstamme her, gaberierne, bruger ofte de
store mægtige bomuldstrær med sine brede svære grener
til at bo i. Særlig i krigstilfælde flygter de op i de
vældige trær og indretter sig her med hele sin familie,
saa træet ikke bare tjener dem til en i regelen aldeles
ypperlig, fæstning, men tillige til hus og tilhold, stald og
stabur, kort sagt, hjem og bosted.
Om en slig krig mod gaberiernes træfæstninger,
som Gustav Nachtigall kom til at være med paa,
fortæller han følgende:
„I nærheden af Broto havde gaberierne, som
fat-schaen* af Bagirmi laa i krig med, trukket sig tilbage
til sine træfæstninger, og vilde ikke høre hverken paa
bagirmiernes gode ord eller deres trusler.
Den 14. april prøvde fatschaen da paa ny at lade
sine folk storme de merkelige fæstninger, og jeg blev
ved den leilighed øienvidne til hvor vanskelige de
* Statholder, fyrste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
