Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
tien m^d fra skogen bestandig, saa jeg vilde se om jeg
ikke kunde vænne den til at spise civiliseret kost. Men
den vilde ikke røre noget af den sort, og alt hvad jeg
opnaadde, efter at jeg havde ladt den sulte i fire og
tyve timer, var at den langsomt kom frem og tog nogen
skogbær af min haand. Og saa drog den sig straks ind
i sin krok igjen for at spise dem.
I fjorten dage viste jeg den daglig opmerksomhed
og venlighed, men det hjalp ingenting. Den gren og
knurred altid til mig, og bare naar den var forferdelig
sulten, vilde den tage noget af haanden paa mig.
Da jeg efter disse fjorten dage en morgen kom
for at give den mad, opdaged jeg at den listelig havde
faat gnaget en af bambussprinklerne af og var rømt sin
vei igjen. Heldigvis var den netop i dette øieblik
kommet sig afsted, og da jeg saa mig om, fik jeg øie
paa herr Urian, som af alle kræfter og paa alle fire
kilte afsted ud mod en liden lund i nærheden.
Jeg ropte paa mine folk, og vi satte efter den.
Den saa os straks, og før vi kunde naa den, tog den
flugten mod en nærmere flok trær. Disse omringed vi
i en fart. Den klatred da ikke op i noget af trærne,
men blev trodsig staaende i kanten af lunden. Vi var
omtrent en halvandet hundred mand rundt om den. Vi
rykked frem; da satte den i et brøl og for pludselig
paa en mand som var foran de andre. Stakkaren la
paa sprang, snubled og gik paa hovedet og slåp derved
fra dens tænder, men han havde alligevel heftet den
længe nok, saa vi fik kastet nettet over den.
Fire af os bar den tilbage til landsbyen igjen, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
