Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
efter kom tilbage, fandt jeg min kostbare flaske kognak
— det var endda den sidste, og for den reisende i
denne del af Afrika næsten uundværlig som medicin —
i mange stykker paa gulvet, og inde mellem skaarene
sad Tommy aldeles kanondrukken. Da den saa mig,
reiste den sig og prøvde at komme sig frem til mig;
men den slingred og faldt flere ganger overende.
Øinene stirred som paa en fuld mand. Den rakte armene
ud mod mig og prøvde forgjæves at naa mig; stemmen
var tyk og usikker; kort sagt, den var afskylig, og
alligevel komisk, slig som den ligned et beruset menneske.
Jeg gav den en dygtig portion juling, og dermed blev
min lille svirebror nogenlunde ædru; men ingenting kunde
helbrede dens hang til sterke drikke.
Den var meget lærvillig. Havde jeg bare havt tid,
tror jeg at jeg kunde have opdraget den til at blive
taalelig snill og artig, om jeg vist neppe havde raadt
med dens tyvagtige tilbøieligheder. Den levde saa
længe og begyndte at blive saa vant til et civiliseret
liv, at jeg alt næred ■ det bedste haab om at faa den
levende med mig hjem til Amerika. Den havde moro
af at spise sammen med negrene, og naar de sad rundt
om et fad, ståk den gjerne sine hænder nedi dette paa
samme tid som de.
Alt efter som det blev koldere, brugte den at sætte
sig mellem folkene ved baalet om kvelden, og det var
tydeligt at se, hvor den gotted sig ved varmen. Af og
til saa den op i ansigtet paa de tilstedeværende, som
om den vilde sige: „Jeg har det saa godt; ikke jag
mig bort, er du snill," og dens hvide ansigt danned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
