Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- IÖ2 -
rige, lyngens. Den bredte sig vidt udover, skiftende
med etslags tørt græs, og med planter med isgraa blad
og med meget vakre blomster. Høiere oppe blev det
bare berg og sten, graa, haarde, kantede heller og
knauser.
Ved middagstid stanste vi paa en smal fjeldkam
lige foran den snelysende top. Solen sendte sine
lodrette straaler ned over os, og alligevel var luften saa
kold, og vinden saa isende, at mine folk skalv af frost.
Paafaldende syntes det mig, at jorden her oppe var saa
gjennem-tør; vi havde da nylig havt det voldsomme
regnskyl nede i skogen, og havde vasset til over
anklerne i den seige søle, som udmerker jordbunden paa
disse kanter. Men saa tør som jorden var her oppe,,
kunde det umulig have regnet her paa længe.
Snart efter middag kom imidlertid en tæt taage,
som alt længe havde samlet sig længer nede, sigende
opover fjeldet mod os. Klokken 4 naadde vi frem til
en stor fremspringende berghammer, som danned en
hule eller heller, og her raaded wa-dschaggaerne os til
at slaa leir for natten. Grus og smaasten blev sopt
væk, et tykt lag lyng strødd ud over jorden, og saa
tændte vi op store baal af trærødder, som vi fandt
rundt om. Saaledes var vi igjen udrustet til at tage
imod natten og dens kulde. Desværre varmed baalene
os ikke synderlig, endda de brændte lystig nok. Vi
svidde næsten skjegget af os, og ligevel frøs vi.
Men endda vi sad og skalv af frost, kunde vi ikke
andet end more os over Sadi. Han var aldeles ophidset
og ude af sig. Der var nemlig et meget sterkt og tyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
