Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— i4i —
tog en af dem et lidet stykke sne og førte det til
munden.
„Vand! vand!" ropte han glad og overrasket. „Det
maa vi tage med os til høvdingen!"
„Ja," sa Sadi ivrig, „og jeg vil tage noget af det
med mig til kysten og sælge det som medisin. Alle
vil visselig have et stykke af den hvide sten fra
Kili-mandscharo."
Jeg forklarte for ham, at stenen kom til at smelte
paa veien; men baade han og de andre smilte vantro
og sa: „Hvem har vel nogensinde hørt at sten smelter?"
Saa blev sneen slaat i smaa stykker og fyldt paa
de indfødtes græskarflasker. Tofiki og jeg var
imidlertid blit helt kry igjen; vi havde neppe naadd et lavere
luftlag, før vore kræfter vendte tilbage, og til slut syntes
vi næsten vi var som fødte paa ny.
Og saa afsted! Nedover, nedover; — udfor
styrtninger, saa stupende bratte at vi ikke kunde fatte hvorledes vi
var kommet opfor dem, for vi næsten i springmarsj, og
saa naadde vi endelig mod kvelden urskogen og kunde
igjen overnatte i dens mørke tykning. Vi fik for resten
ikke sove stort, for de indfødte fordrev tiden med at
synge næsten hele natten saa det ljomed i skogen.
Nede i leiren blev vi-meget hjertelig modtaget, og
folket trængte sig om os for at faa høre hvad vi havde
oplevet. Men ingen var nysgjerrigere end høvdingen
selv, endda han blev meget skuffet, da han fik høre at
„det hvide" ikke var sølv.
„Ja," sa en af de indfødte som havde været med
os, med høitidelighed, „men det er vand, høvding. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
