- Project Runeberg -  Den franske revolution /
173

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakobinerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1085
mod den ene væg og tidligere var et gravmonu
ment, har man alene ladt bli staaende: det tjenner
nu som ryg for kkibembedsmændenes bureau. Her,
paa en ophøiet platform, sidder præsidenten og
sekretærerne, ovenfor bagved dem de hvide buster
af Mirabeau, Franklin og forskjellige andre, ja
tilsidst Marat. Foran denne er tribunen, bygget
op til midtveis mellem gulv og tag, saa at talerens
stemme er i centrum. Fra dette punkt tordner de
røster, der ryster Europa: nedenfor, i stilhed,
smedes tordenkilerne. Naar man trænger ind i
denne uhyre kreds, hvor alt er overvættes, gigan
tisk, kan sjælen ikke tilbageholde en bevægelse af
skræk og undren; fantasien gjenkalder sig hine
frygtelige templer, som poesien i oldtiden havde
helliget de hævnende guddomme«.
Den deputerede Brissot lar sin veltalenhed
lyde fra den tribune; Desmoulins, vor slemme Ca
mille kaster ind nedenfra et hørligt: Coquin!
(slyngel). Danton’s løverøst gjenlyder her, skjønt
oftere i Cordelierklubben. Den sententiøse Manuel
slutter sine taler paa denne fyndige maade: »En
minister maa dø«, hvortil amfiteatret svarer:
» Tous, Tous, alle, alle;« Men ypperstepresten og
første taler paa dette sted er Robespierre, den lang
trukne, dydsirede mand. Hvilken patriotismens
aand, der boede hos folk i de tider, fremgaar, fore
kommer det os, af dette ene faktum: At femten
hundrede menneskelige skabninger sad roligt, uden
at være pisket til det, under Robespierres veltalen
hedspræstationer, ja lyttede hver aften time efter
time, under applaus, med gabende mund, som om
det var livsens ord. Et mere utaaleligt individ,
vilde man sige, aabnede sjelden sin mund paa nogen
talerstol. Bitter, uforsonlig, impotent; søvnig
slæbende, gold som østenvinden. Han taler i ende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free