Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1196
0 natur.
Hvad er det, som historien opdager
den tiende august, aar 1 af frihedens æra, 1793
efter gammel stil? Himlen vælSy lovet, en ny
spydfest!
Ti konstitutionen er færdig. Det var en af
de hurtigste konstitutioner, der nogensinde er biet
lavet sammen. Frankrigs fire og firti tusen kom
muner skyndte sig med at anta den med overvæl
dende majoritet, glad over hvilkensomhelst konstitu
tion. Ja, de ærværdigste republikanere i hvert
departement er komne som deputerede med høitidelig
melding om, at den er antat; og hvad staar nu
tilbage, uden at vor nye endelige konstitution blir
proklameret og besvoret med en spydfest? Den
tiende august, den udødelige mindedag, næsten
større end Bastillens, er den fastsatte dag.
Måler David har ikke været ledig. Takket
være ham og det franske geni, træder der frem i
sollyset den dag en scenisk fantasmagori uden lige,
hvorom imidlertid historien, som er saa optat
med virkelige fantasmagorier, ikke vil sige stort.
En ting bemærker vi med tilfredsstillelse paa
Bastillens ruiner, en gigantisk statue af naturen,
der sprøiter vand fra sine to bryster. Ingen drøm
dette, men en haandgribelig, synlig kjendsgjerning.
Der staar hun og sprøiter, den store natur, før daggry.
Men idet østen rødmer i den opgaaende sol, kommer
utallige masser, ordnede og uordnede, de departemen
tale deputerede, den jakobinske moderklub med
sine døtfe, nationalkonventet med den vakre
Hérault i spidsen, blød instrumentalmusik, der aan
der en tone af forventning. Se, idet den store
sol spreder sin første haandfuld af ild, forgyldende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
