- Project Runeberg -  Den franske revolution /
295

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1207
Jeanne Marie Phlipon, Rolands hustru; skjøn for
øiet, endnu mere for aanden. Uden bevidsthed om
sit værd som alt virkeligt værd er —, om sin
storhed, sin krystalne klarhed: ægte barn af op
rigtighed og naturen, i en tidsalder af kunstlethed,
besmittelse og cant, den ædleste af franske kvinder.
Dronninglig, ophøiet i sin klageløse sorg forekom
bun sine medfanger i fængslet. »Noget mere end
man i almindeligbed finder i kvinders udseende«,
siger en af dem, »afmalte sig i de store sorte øine,
saa udtryksfulde og venlige. Hun talte ofte til
mig ved gitteret: vi stod alle opmærksomme om
kring bende, med en slags beundring og forbauselse;
hun udtrykte sig med en renhed, en harmoni, en
betoning, der gjorde hendes sprog ligt en musik,
hvoraf øret aldrig kunde faa nok. Hendes konver
sation var alvorlig, men ikke kold; skjønt den kom
fra en skjøn kvindes mund, var den aaben og mo
dig som en stor mands«. Og dog sagde hendes
kammerpige: »I andres nærværelse samler hun al
sin kraft; men i sit eget værelse kan hun under
tiden sidde tre timer og læne sig til vinduet og
græde«. Hun har været i fængsel lige siden juni,
engang blev hun befriet, men tat tilfange igjen i
samme time: har levet i uro og usikkerhed, som nu
gradvis er gaat over til den sidste strenge vished,
dødens. I Abbayefængslet beboede hun Charlotte
Corday’s værelse. Hun kalder de henrettede giroh
diner »vore venner«, hvem vi snart skal følge.
I disse fem maaneder blev de memoirer af hende
skrevne, som hele verden endnu læser.
Men nu den Bde november er hun mødt for
dommerskranken, »klædt i hvidt, med sit lange,
sorte håar hængende ned til midjen«. Hun vendte
tilbage med hurtige skridt; løftede fingeren i veiret
for at tilkjendegi .os, at hun var dømt: hendes øine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free