Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
barske Egn, snart omkomme af Sult eller Kulde.
I Regelen bestaar den Omsorg, der vises de
fremmede Gjæster, ganske vist kun i, at man
søger at blive dem kvit ved at give dem de
fornødne Midler til at fortrække andetsteds hen;
men kommer der et Menneske, som virkelig har
Lyst til at arbejde, saa er Jakuterne ogsaa villige
til at hjælpe ham paa Benene igjen. Da Vasilij
slog sig ned her, forærede Distriktets Befolkning
ham en Ko, og det første Aar saaede de end
ogsaa Marken for ham. Høsten faldt heldig ud,
om Efteraaret tog han Arbejde som Daglejer,
derpaa begyndte han at handle med Tobak, og
’i Løbet af et Par Aar havde han sine Ting i
Orden og sad ganske godt i det. Jakuterne viste
ham Venlighed og Agtelse, hans Landsmænd
behandlede ham som et Stykke af en Overmand,
og Poperne, der berejste Distriktet, plejede altid
at tåge ind til ham, nåar de kom forbi hans
Bolig. Det eneste, der manglede ham, var en
Kone, og det kunde maaske ogsaa koste lidt
Ulejlighed at finde en saadan, da de russiske
Præster ikke holder af at vie bortrømte Folk,
som mangler Pas, men Vanskeligheden var dog
ikke større, end at den nok vilde have kunnet
klares med en Kalv, et Føl eller en lille Sum
Penge.
Og dog saa Vasilij hverken synderlig lykke
lig eller tilfreds ud. Der var noget, der pinte
og nagede ham, og hvor megen Umage han
end gjorde sig for at skjule det, røbede hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
