Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
den yderste Pynt af Sakhalin Øen, og det saa
ikke ud til, at vi nogensinde skulde slippe her
fra. Men paa den anden Side Strædet kunde
vi langt ude i Horisonten skimte Amurlandets
høje, blåa Bjærge. Ja, kunde man forvandle sig
til en Fugl, behøvede man blot at flyve der
over. Maalet laa nær, men Albuen ligger og
saa nær, og dog kan man ikke bide sig i den.
Saa stod vi og ventede paa, hvad der
vilde ske, medens Giljakerne kom gaaende imod
os i en Flok, han, vi havde talt med, forrest,
og alle med Lanser i Haanden. »Naa, der kan
du se,« sagde de andre, »de kommer for at
slaas med os.« »Ja, lad dem kun komme, «
sagde jeg, »og hold Knivene parat, Drenge !
Levende skal de ikke tåge os, det er vi vist
alle enige om, og bliver nogen af os undlivet,
er det vel Skæbnen, der vil det saa. Bliv staa
ende, hvor I staar, og tag godt imod dem!«
Men det viste sig, at vi havde gjort Gilja
kerne Uret, for da de saa, at vi nærede Mis
tanke, smed de Lanserne og gik videre uden
Vaaben. Naa, saa mærkede vi jo nok, at de
mente os det ærligt, og fulgte med dem hen til
det Sted, hvor deres Baade laa skjulte. De tråk
to af dem ud til os, en større og mindre. I
den store kunde der være otte Mand, og halvt
saa mange i den lille.
Se nu havde vi, hvad vi ønskede, men al
ligevel kunde vi ikke komme afsted, for det
blæste ovre fra Amursiden, og store fraadende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
