Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Skove og gøs, saa snart vi hørte den mindste
Larm, og saa tændte vi vore Baal lige over
for selve Byen og sad rolig og snakkede sam
men, som om der intet var paa Færde.
Til vor Lykke levede der dengang i Niko
lajevsk en gammel afskediget Embedsmand.
Han havde tidligere været Fængselsinspektør i
Olekminsk, hvor der er et stort Tugtshus med
mange Fanger i, og de har alle den Gamle i kjær
Erindring. Over hele Sibirien var gamle Sama
rov kjendt, og da en af mine Kammerater nylig
fortalte mig, at han var død for et Par Aar
siden, red jeg strax hen til Præsten og gav ham
en halv Rubel, for at han skulde læse en Sjæle
messe over den Afdøde. Det var den herligste
Mand, denne gamle Fyr, Vorherre være med
ham i Himmerig! Den eneste Fejl, han havde,
var, at han ikke kunde sige ti Ord uden at
bande og skjælde ud. Det var rent forfærdeligt,
hvor han kunde bande! Og saa skreg han, stam
pede med Fødderne i Jorden og knyttede Næ
verne, men der var alligevel ingen, som var bange
for ham. De havde den største Agtelse for
ham til enhver Tid, fordi han var en rigtig ret
færdig Mand. Aldrig fornærmede han nogen
af Fangerne, aldrig pressede han en Skilling
af deres surt fortjente Sparepenge ud af dem,
men til Gjengjæld lønnede de ogsaa frivillig
hans store Dyd. Nej, de glemte ham ikke,
men det var ogsaa nødvendigt, for han sad med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
