Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
var af Middelhøjde og havde et uforholdsmæssig
stort Hoved. Trækkene vare energiske, og de
store, gråa Øjne havde et kjækt og frejdigt
Udtryk.
Saa snart Proskurov var kommen indenfor,
saa han sig hastig om til alle Sider, og i samme
Nu som han fik Øje paa Vasilij Ivanovitsch,
styrtede han hen til ham.
s>Hr. Stationsforvalter ! Vasilij Ivanovitsch!*
raabte han aandeløst. >Kjære Ven! . . .Heste!
Jeg maa have Heste . . . strax !«
Vasilij Ivanovitsch lænede sig tilbage i So
faen og saa paa ham med et diplomatisk
Udtryk.
»Jeg kan ikke, bedste Mand,« sagde han
roligt. »Om lidt kommer Assessoren, og han
har selvfølgelig Forrangen. «
Den anden satte først et forbavset og skuf
fet Ansigt op, men derpaa sagde han hidsigt:
»Hvad behager? Hvad er det, De siger?
Jeg er kommen før han! Jeg er altsaa ligefrem
berettiget til ... .
Men Vasilij Ivanovitsch havde imidlertid
rejst sig og stod nu og lo ham lige op i Ansigtet.
»Aa, gid Fanden havde det! De skal da
ogsaa altid være der med Deres evige Løjer,
men det har jeg virkelig ikke Tid til nu, « sagde
Proskurov ærgerlig. »Naa, maa jeg saa faa de
Heste, og det i en Fart, for jeg skal videre !«
3-) jeg v*éd det,« sagde Vasilij Ivanovitsch,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
