Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Der var en Tid, da det gamle Slot tjente
som Tilflugtssted for enhver hjemløs Stakkel.
Alt, hvad der ikke kunde faa Plads i selve Byen,
enhver Existens, der var gledet ud af den dag
lige Trummerum, tyede ind under de mørke
faldefærdige Ruiner og betalte for den Gjæst
frihed, disse ydede, med den Risiko at blive
begravet under dem. »Han bor i Slottet !« var
i Byen ensbetydende med Udtrykket for den
yderste Fattigdom og det dybeste borgerlige
Fald. Tiggere og Landstrygere af enhver Art
fandt Tilhold inden for de gamle Mure og viste
deres Taknemmelighed ved at hærge det Indre
af den skrøbelige Bygning, idet de brød Paneler
og Gulve i Stykker for at skaffe Brændsel til
at koge det — Gud maa vide, hvad det var —
hvormed de paa en gaadefuld Maade opholdt
Livet.
Men der kom Dage, da der opstod Spalt
ning og Strid i det Samfund, som søgte Ly
under disse nøgne Ruiner, og gamle Janusch,
der engang i sin Ungdom havde beklædt en
underordnet tjenende Stilling i Grevens Hus,
fik i den Anledning en Slags Herskerbevilling,
i Kraft af hvilken han greb Regeringens Tøjler.
Han skred til forskjellige Omdannelser, og flere
Dage i Træk herskede der et saa djævelsk Spek
takel paa Øen, at man skulde tro, at Tyrkerne
var brudt ud af deres underjordiske Fængsel
for at hævne sig paa deres Undertrykkere.
Det var Janusch, der sorterede Ruinernes Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
