Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
og her maatte vi skilles. Jeg sagde først Farvel
til Valek og saa til Marusja. Da hun gav mig
sin lille, stumpede Haand, saa hun paa mig
med sine store, blåa Øjne og spurgte venligt:
«Kommer du snart op til os igjen?*
»Ja,« svarede jeg, »det gjør jeg.*
»Men,« sagde Valek, der saa ud, som om
han stod og grundede over noget, «sørg blot
for at komme, nåar vore er nede i Byen.«
»Hvilke »vore « ? «
»Ih, dem alle: Tiburtius, Lavrovsky, Turke
vitsch og Professoren — skjønt ham behøver
vi rigtignok ikke at genere os for.*
«Ja, det er godt; jeg skal nok passe at
komme her op, nåar I er ene. — Naa, far vel
saa længe da!«
»Aa, hør engang !« raabte Valek, efter mig.
Du fortæller vel ikke til nogen, at du har
været hos os?«
Nej, jeg skal ikke sige det til en eneste!*
«Tak! Og nåar de Fæhoveder, som var
med dig, spørger dig om, hvad du har set, siger
du bare, at hele Kirken var fuld af Djævle.*
»Ja, det skal jeg nok!";
»Far vel!«
Det var næsten mørkt, da jeg nærmede
mig mit Hjem; Maanen skinnede over Slottet,
og Stjærnerne tændtes paa Himlen. Jeg havde
allerede det ene Ben over Hegnet, da jeg følte
mig greben bag fra i Armen. Jeg vendte mig
om og saa da, at det var min Kammerat, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
