Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Valeks Omtale af min Fader fyldte mit
Hjærte med Stolthed. Det var mig behageligt,
at Tiburtius, som vidste Besked om alt, udtalte
sig saa rosende om ham, og samtidig følte jeg
en stærk Trang til at elskes af ham, men i
denne Følelse blandede der sig en bitter Be
vidsthed om, at han ikke brød sig det mindste
om mig, og at han aldrig vilde elske mig, som
Tiburtius elskede sine Børn.
VI.
Saa kom der nogle Dage, hvor jeg ikke
saa’ det mindste til Tiburtius og hans Fæller i
Byens Gader og derfor ikke vovede mig op
paa Højen. Kun Professoren sjokkede under
tiden forbi mig med sin søvnige Gang, men
de andre vare sporløst forsvundne. Jeg gik
netop i den støvede Jødegade og tænkte paa,
hvordan jeg skulde faa mine smaa Venner at
se, da jeg pludselig stødte paa Valek, som jeg
først opdagede, da han lagde Haanden paa
min Skulder.
«Hvorfor kommer du aldrig mere op til
os?« spurgte han.
»Jeg turde ikke. Jeg har ikke set noget
til Tiburtius og de andre i de sidste Par Dage. «
»Naa saadan! Ja, jeg har rent glemt at
sige dig, at de er tåget bort herfra og først
kommer hjem om nogle Dage. Altsaa det er
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
