Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
.
dighed har givet os alt dette, skjønt vi ikke
engang har bedt ham derom. Og her er vi i
det sjældne Tilfælde, at ikke alene hans venstre
Haand var uvidende om, hvad hans højre gav,
men at endogsaa begge hans Hænder ikke
havde mindste Begreb om denne Gave. Spis,
domine, spis, og gid det maa bekomme dig!«
Af denne besynderlige og indviklede Tale
forstod jeg kun, at Maaden, hvorpaa Maden var
erhvervet, ikke var ganske den sædvanlige, og
Nysgjerrigheden drev mig derfor til at spørge
videre.
«Har De da selv tåget det — uden at
spørge om Forlov ?«
«Den lille Fyr er ikke blottet for Skarp
sindighed,* vedblev Tiburtius i samme Tone
som før, »kun Skade, at han ikke har set Ka
pellanen. Kapellanen har nemlig en Mave som
en Øltønde, og følgelig har han ikke godt af
at æde for meget. Vi andre derimod lider
snarere af en vis Slunkenhed, om jeg saa maa
sige, og kan derfor nok trænge til at have noget
Proviant i Huset. Har jeg ikke Ret, domine ?«
«Bøh! Bøhl« brummede Professoren atter
tankefuldt.
»Naa, denne Gang var du da heldigere
med at udtrykke din Mening, for jeg begyndte
virkelig allerede at tro, at den lille Fyr her
havde mere Omløb i Hovedet end visse lærde
Mænd, Men for imidlertid at komme tilbage
til Kapellanen, saa mener jeg, at en god Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
