Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
brød Roman sig ikke om, han blev ikke vred
paa hende for det.
»Hvorfor staar du dog der og giver ondt
af dig?« sagde han saa ganske roligt. »Jeg siger
jo blot, at jeg ikke véd, om det var mit. Og
hvor skulde jeg ogsaa vide det fra? Før du
blev min, boede du i Landsbyen blandt andre
Mennesker, og først nu, da jeg har dig ene i
Skoven, er jeg sikker. Se forleden mødte jeg en
gammel Kælling, som sagde til mig: »Det var
noget hurtigt,« sagde hun, »at det Barn kom til
dig, Roman. « — »Ja, hvor skal jeg vide, om
det er hurtigt eller ikke?« svarede jeg. »Men
var du din Mund, for ellers bliver jeg gal i
Skraklen, og saa vanker der.«
Men Oksana blev ved at give ondt af sig,
og det vårede længe, inden hun holdt op igjen.
Til Tider kunde hun ogsaa traktere ham
med Skjældsord og drive ham et Par hen over
Ryggen, men saa saare hun mærkede, at Roman
blev vred, tav hun øjeblikkelig stille. Saa kjæ
lede hun for ham, lagde Armene om hans Hals,
kyssede ham og saa ham lige ind i Øjnene, og
i samme Nu blev han saa from som et Lam;
for ser du, min Dreng, nåar saadan et Kvinde
menneske forstaar at kysse rigtig godt, saa kan
hun faa Bugt med ethvert Mandfolk, selv om
han er nok saa gal i Hovedet. Jo, jo! Jeg
kjender Fruentimmerne, kan du tro.«
Naa, saa var det, at jeg engang hørte det
trutte inde mellem Træerne. Tra—ra, tra—ra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
