Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
1
førte det frie herlige Liv paa Øerne i Dnjepr,
og disse Kosakker vare alle kjendte som smukke
og behændige Karle. Men du kan jo ogsaa
nok sige dig selv, min Dreng, at det er noget
helt andet at fiyve som en Fugl hen over Step
pen med Lansen under Armen end at staa og
fælde Træer og syde Bcg fra Morgen til Aften.
Naa, jeg løb saa ud for at se paa alt
dette her. Herren red hen til Døren og gjorde
Holdt, og det samme gjorde alle Jægersvendene.
»God Dag, hvordan gaar det?« spurgte
han Roman, da denne kom ud med Huen i
Haanden.
»Jo,« svarede Roman, »det gaar mig godt
i alle Maader. Og hvordan har I det?«
Ser du, Roman forstod nu ikke at svare
Herren rigtigt som han skulde, og alle Jagt
betjentene grinede derfor ogsaa højt, da de
hørte hans Ord; ja, om det saa var Naadig
herren, maatte han le med.
»Naa, det fornøjer mig; at du har det saa
godt,« sagde han og steg af Hesten. »Og hvor
har du din Kone henne? «
»Hvor jeg har hende? Inde i Stuen natur
ligvis ! «
»Naa ja, lad os saa gaa der ind. Og dæk
I for os i Græsset imens, Folkens, men lad der
ikke mangle noget, for vi skulde gjærne ønske
de Nygifte til Lykker
Og de gik saa ind, først Herren og Opanas
derpaa Roman, og til Slut den gamle Pikø.r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
