Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
269
og hviskede til hinanden, at det var rigtigt nok,
hvad Roman sagde, blev han saa fløjtende gal,
at han hev Bægeret i Jorden og saa sig om
med lynende Øjne.
Alle tav saa og sænkede Hovedet — alle
undtagen Opanas, som traadte frem med sin
Pandora, stemte den og sagde til Herren:
»Tag dog imod Fornuft, naadige Herre!
Er det virkeligt jert Alvor at sende Folk ud i
Bælgmørke og i en Brandstorm som denne
for at skyde Fugle ?«
Se det sagde nu Opanas, for han kjendte
ikke til Frygt, og det kom sig af. at han ikke
var Livegen som de andre, men en fribaaren
Mand, en rigtig ægte Kosak. Allerede som
ganske lille Purk var han kommen hertil sammen
med en gammel Pandoraspiller fra Ukraine.
Den Gamle havde været med ved Optøjerne i
Umanj , hvor Kosakkerne nægtede Lydighed,
og saa blindede Soldaterne ham og sendte ham
ud i den vide Verden. Han gik fra By til By,
og omsider kom han ogsaa til vor Egn sammen
med sin lille Fører, Opanas. Den naadige Herres
Fader, som holdt meget af kjønne Viser, be
holdt ham i sit Hus, og der voxede ogsaa
Opanas op. Han blev den unge Herres Ynd
ling, og denne taalte ofte af ham, hvad han
ikke vilde have taalt af nogen anden.
Naa, saadan gik det nu ogsaa her. Først
blev den naadige Herre vred og løftede Bægeret
for at kyle det i Hovedet paa ham, men da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
