- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
33

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - III. Nansens Grønlandsfærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NANSENS GRØNLANDSEÆRD 33

»Søge Nordenskjold og bede ham prøve min plan. Først
vil jeg tage doktorgraden til vaaren og saa gaa til
Grønland. Det blir en hard vaar, gut! Men skidt, det skal
nok gaa.«

En anden kamerat var imens kommet ind paa hybelen.
Vi spadserte til Skarpsno alle tre. Vi to
hverdagsmennesker med spage indvendinger, han i stigende varme
med ungt overmod i sin overbevisning. Her vilde han
sætte livet ind, og det skulde nok gaa som en dans.
Det var som en aabenbaring i hine bohémedage at høre
en handlingens mand rede til at give sit liv for sin idé.
Jeg var imponeret og grebet hin kveld, da vi skiltes.«

Saa drog han til Stockholm. Det bør her erindres, at
det var i 1886, at Peary og Maigaard havde foretaget sin
heldige isvandring, udført med smaa midler og, som
Peary udtrykkelig havde anført i sin korte beretning, blot
som en foreløbig rekognosceringstur. Tiden var kommet
til at gjøre alvor af sagen. Nansens zoologiske og
anatomiske arbeider var desuden bragt til foreløbig afslutning.
Hans store afhandling om de histologiske elementer i det
centrale nervesystem var færdig og kunde naarsomhelst
indleveres som specimen for doktorgraden.

»Da jeg torsdag den 3dje november kom ind paa mit
arbeidsværelse i Stockholms högskolas mineralogiske
institut,« fortæller prof. Brögger, »kom min vagtmester
ind og meldte, at der havde været en nordmand og spurgt
efter mig. Han havde ikke lagt visitkort og ikke sagt,
hvem han var. Landsmænd uden navn og uden visitkort
var ingen sjeldenhed. Det var vel igjen en, som jeg
skulde fri ud af en øieblikkelig forlegenhed. »Hvorledes
saa han ud ?« sagde jeg gnavent.

»Lång och ljus,« svarte Andersson.

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free