- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
116

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VII. Seilads over Indlandsisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN

middagen fremover, uden at vi saa noget mer af landet;
skraaning efter skraaning tilbagelagdes, og det gik »gloria«,
som vi udtrykte os, naar det gik usedvanlig godt, hvilket
sjelden hændte.

Ud paa eftermiddagen var en stund lændet temmelig
fladt og vinden lidt løi, men som det led paa kvelden,
øgede den igjen, skraaningen blev sterkere, og med vildere
og vildere fart suste det afsted, mens snefokket tiltog. Det
begyndte allerede at skumre sterkt, da jeg pludselig
gjennem fokket flk se noget mørkt paa sneen fremfor mig.
Jeg tog det for en almindelig ujevnhed, og ikke ænsende
det, skar jeg bent paa. I næste øieblik opdagede jeg paa
nogle skridts afstand, at det ikke var saa, i samme nu
kastede jeg rundt og løb skuden op i vinden ; det var paa
høi tid, vi stod just paa kanten af en bred spræk ; lidt
længere, og vi vilde maaske have forsvundet for ikke mer at se
dagens lys. Af al magt skreg vi til de andre, som kom
seilende efter, og de flk ogsaa luffet til. Bal to siger herom :
»Om kvelden, da vi holdt paa at seile, klokken kunde vel
være halv otte, og det var temmelig mørkt, saa vi, at
Nansen, som seilede forud paa ski, vinkede heftigt til os og
raabte høit: »Seil ikke hid, stedet er farligt!« Vi, som
holdt paa at komme i fuld fart og havde ondt for at stanse
farten, maatte holde paa skraa og kaste os selv paa siden.
I det samme saa vi straks foran os en forfærdelig isspræk,
som var nogle 100 meter dyb.«

Om denne seilads siger jeg i min dagbog videre:
»Det var den første spræk, men den var rimeligvis ikke
alene, vi maatte være belavede paa at møde flere. Man
blev nu lidt betænkt ved at seile mer den kveld ; men
jeg fandt det for tidligt at lægge op, vi maatte nytte
vinden. Jeg spændte mig derfor fra kjælkerne og gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free