Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VII. Seilads over Indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEIL AD S OVER INDLANDSISEN 119
frosset mer end sedvanlig, kom teltet op, og vi kunde
krybe ind i nogenlunde læ. At koge noget havde vi den
kveld ingen lyst paa, dertil var vinden for følelig selv inde
i teltet, det lovede festmaaltid, som skulde feires, naar vi
fik se bart land, og hvortil vi havde glædet os meget, blev
opsat til næste morgen. Vi delte, hvad vi havde igjen af
schweizerosten, mellem os og krøb i soveposerne,
for-nøiede med den dags gjerning. Kommen i posen fik jeg
først føie, at jeg under seiladsen havde frosset bort fingrene
paa begge hænder. Nu var det for sent at gnide dem
med sne, de var allerede begyndt at tine op, og smerterne
var den nat næsten uudholdelige, indtil jeg sov fra dem.«
Tidlig om morgenen for jeg pludselig op, erindrende,
at jeg havde glemt at trække uret; uheldigvis havde
Sverdrup gjort det samme, vi trak dem nu, men det var for
sent. Dette var naturligvis meget uheldigt for vore
stedsbestemmelser efter den dag; dog gjorde det mindre,
da vi var kystfjeldene saa nær, at vi med nogenlunde
nøiagtighed kunde slutte os til vor længde.
Da vi ståk hovedet ud af teltet, saaes hele landet
søn-denfor Godthaabs-fjorden udbredt for os ; det var et
bergfuldt og ulændt land med mange høie nuter og toppe.
Mindes du første gang, du som barn saa høifjeldet ligge
blinkende med jøkler og fonner foran dig, mindes du, hvor
den drog, hele denne ukjendte verden, ja da vil du ogsaa
forstaa, hvordan vi følte det ved synet af landet her. Vi
var som børn, der trængte sig noget op i halsen paa os,
mens øinene fulgte dalene og forgjæves ledte efter et blink
af havet. Det var et vakkert land, vildt og storslaaet,
just lig Norges vestkyst. Oppe i fjeldene laa nysneen
strøet udover, men ned mellem dem skar sig mørke
kløfter; i bunden af disse var fjordene, vi kunde ane dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
