Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - IX. Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 6 2 NANSEN I DEN FROSNE VERDEN
veining af vore delikatesser, brød, smør og leverpostei,
især gjorde vi os grundig tilgode af smørret. Og derpaa
til desert saa meget vi orkede af kjødpulverchokoladen, og
det vil sige noget ganske utroligt, vi fandt særlig, at
plader af den, indbagte i store smørklumper, smagte
fortrinlig. Vi drak vand med sukker og citronsaft til og gjorde
alt vi kunde, forat intet af dette, vi nu saa længe havde
dægget for, skulde bli bragt frem til folk, hvor det jo blev
aldeles værdiløst.
For sidste gang, før vi traf folk og luksus, nød vi nu
disse vidunderlige kvelde; mens vi sacl der paa berget
under den stjerneklare himmel, følte vi det, som vi tog
afsked med denne natur og dette liv, som vi havde levet os
saa ind i og faaet saa kjært.
Vor reise var nu snart endt, vi havde havt mange uheld
og mange uventede hindringer, men var komne heldige
over dem alle, var komne gjennem drivisen og op langs
landet, over indlandsisen og ud gjennem fjorden paa vor
skrøbelige baad trods modvind, vi havde slidt haardt og
o ’ o
unegtelig cløiet en del ondt for at naa det maal, vi nu var
O O
saa nær, — og hvad følelse havde vi nu? — var det den
lykkelige seiervinders ? For mit vedkommende maa jeg
svare nei; det var mig umuligt at opdrive andet end en
overdreven følelse af mæthed, og den var jo god nok; men
maalet ? — nei, det havde vi ventet for længe paa, det kom
for lidet uforberedt
Vi krøb sammen i vore pesker paa hver vor lyngflek
oppe paa bergskrænten, og vi sov den bedste søvn, vi paa
lang tid havde havt, hin sidste nat under aaben himmel.
Det var først langt paa dag (den 3 oktober), da vi
endelig reiste paa os, der vi laa; vinden havde allerede
længe staaet sterk opad sundet mod Godthaab og kaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
