Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XIX. Reisen paa Isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEN PAA ISEN 331
men vi var endnu i besiddelse af proviant nok for en
betydelig forlængelse af vor reise, samtidig som vi selv og
hundene alle var i den bedste kondition.
Intet under, at vi var i et ypperligt humør i disse dage.
Under marschen kunde jeg endog af og til høre Peary
plystre, uagtet jeg kan forsikre, han tilhører de mindre
musikalske individer i samfundet, medens jeg selv efter
fattig evne sang norske viser, saa hundene, ret som det
var, maatte vende sine hoveder med de kloge, spørgende
øine rundt for at forvisse sig om, at det dog var et
menneske, de fremdeles var i følge med.
Natten til den 26de tilbagelagde vi atter over 32 km.
Den følgende dag var søndag. Jeg blev oppe indtil
middag for at tage en breddeobservation, da jeg var meget
spændt paa at vide, hvor langt nord de sidste seige
marscher havde bragt os. Resultatet var 8i° 58’, hvilket
jeg straks meddelte løitnant Peary.
Men livet er fuldt af bitre skuffelser. Neppe var vi
underveis nordostover den samme aften, førend vi fik land
isigte ret i vor kurs. I nordnordvest kunde vi tydelig
følge indløbet til en betydelig fjord mellem de høie, mørke
kystfjelde, og det var denne fjord, hvis fortsættelse vi nu
saa i nordostlig retning. Altsaa atter en forhindring at
00 o
arbeide sig rundt. Endnu engang blev kursen forandret
til ret østover, men da veiret efterhaanden var bleven
overskyet med snetykke, saa vi ikke længer kunde se land,
samtidig som vi hurtig begyndte at gaa nedad bakke, fandt
Peary det raadeligst at standse og afvente klarere veir.
I de følgende 4 døgn gik vor kurs helt sydøstlig,
fremdeles paa grund af den nævnte fjord—Victoria Inlet —
der aldrig svntes at ville tage nogen ende, saa vor mis-
O j OO ’
tanke om, at den muligens strakte sig som en kanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
