- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
378

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXIII. Jagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

O VER NORD-GRØNLAND

gaa dog flere jægere sammen og tage nogle hunde med
sig. Saa begiver de sig videre tilfods en kilometers vei
eller saa, indtil de befinder sig ude paa et isdække, saa
tyndt, at det gaar i tydelige bølger ved hvert skridt, de
tager. Da isen herude paa grund af forskjellige
aarsager, som paa visse steder stærke strømninger eller dens
opbrud og senere sammenfrysning, overalt har en
forskjellig tykkelse, udviser de indfødte altid den største
forsigtighed, naar de bevæger sig henover den. Herunder
er deres nøie kjendskab til forskjellige istykkelsers
schatteringer, den større eller mindre rigdom paa
saltkrystaller paa overfladen samt øvrige udseende dem til stor
veiledning, saaledes at de allerede med øiet alene med
nogenlunde sikkerhed vilde kunne bestemme den
krogede marschlinie, der er nødvendig for at undgaa alle
farlige steder. Dog pleier de samtidig stadig at prøve
isens styrke med landsen, hvis ene ende er forsynet med
en paasurret pig af narhvalhorn eller i de aller sidste aar
som oftest af et eller andet stykke jern, som det under
deres sparsomme samkvem med de hvide mænd er
lykkedes dem at tiltuske sig. Denne pig benyttes, som vi
skal se, ogsaa under selve hvalrossens indfangning. Af
længde er den omkring halvanden meter og bestaar for
størstedelen af træ. I 30 til 40 ctm.’s afstand fra den
ene ende eller der, hvor det temmelig tykke træskaft
støder sammen meel selve landsepartiet, der er af
elfenben, er den forsynet med et kunstigt, ved hjælp af seige,
elastiske skindremme konstrueret, led, der alene virker,
naar de to dele af harpunen udsættes for ydre pres. Ved
dette led hindres blandt andet landsen fra at brække,
naar den efter at være trængt ind i hvalrossens legeme
med stærk fart føres ned i dybet. Yderst i enden er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free